Nærdødsoplevelser
Nogle mennesker som i forbindelse med ulykker eller sygdom har været døde et kort øjeblik og er blevet genoplivet, kan fortælle at de var ved bevidsthed og havde nogle særlige oplevelser mens de var døde. Dette kaldes nærdødsoplevelser. Hvis man læser disse menneskers beretninger, vil man se at der er mange ligheder mellem vidt forskellige menneskers oplevelser af døden. Det tyder på at vi alle kommer igennem de samme ting når vi dør, uanset hvilken religiøs overbevisning (eller mangel på samme) vi har mens vi lever.
Det folk typisk fortæller er at man befinder sig i en tilstand hvor man svæver over sin fysiske krop. Man kan se alt hvad der foregår, og høre hvad folk siger om omkring en. Mange bliver opmærksomme på en tunnel med et kraftigt lys som de føler sig meget tiltrukket af. I lyset bliver man måske mødt af afdøde familiemedlemmer eller et lysvæsen som har noget at fortælle en. Lysvæsnet kan vise en ting der er vigtige for ens fortsatte liv på jorden. Det kan være at man lever på en måde som er uhensigtsmæssig for ens mål i livet, og det bliver man så gjort opmærksom på. Dette sker altid på en kærlig måde og helt uden fordømmelse fra lysvæsnet. Mange fortæller at de føler sig hjemme i lyset og ikke har lyst til at forlade det, men de får at vide at de ikke skal dø endnu og må vende tilbage.
Mange mennesker tøver med at fortælle at de har oplevet disse ting mens de var døde. De er måske i tvivl om om de hallucinerede, eller de er bange for at andre vil tro det. Det kan afholde dem fra at fortælle om disse meget stærke, personlige oplevelser.
Nærdødsoplevelser er åbenbart også blevet diskuteret på et symposium i FN. Tjek denne video:
På denne side vil jeg samle danske beretninger om nærdødsoplevelser. Hvis du har haft sådan en oplevelse, og har lyst til at fortælle om den, vil jeg meget gerne høre fra dig. Jeg nævner ikke dit navn på siden hvis du ikke ønsker det. Send mig en e-mail, eller send et brev til:
Anja Lysholm
Tøjmestervej 16, 3. mf.
2400 København NV
Jeg har fået en enkelt beretning tilsendt – den finder du her: Dortes mors nærdødsoplevelse
OBS! Jeg bliver jævnligt kontaktet af journalister og andre der gerne vil tale med folk der har haft en nærdødsoplevelse, og jeg har desværre ikke kontakt med nogen, så jeg kan ikke hjælpe.
Se DR2′s udsendelser om nærdødsoplevelser her.
Læs et blogindlæg på TV2 om Jespers nærdødsoplevelse her.
{ 1 comment… read it below or add one }
Nærdødsopleverser har jeg 3 af og de var ikke ens.
1. Spriser til aften i toget på vej mod Køln og får derved spist noget som var inficeret, i Paris ca. kl.23.00 begynder smerterne, de var meget slemme og der var derfor kun en at bede om hjæp, nemlig Gud. Omgående hørte jeg en stemme som sagde “frygt ikke – vær ikke bange” og jeg så ned på mig selv i sengen, omkring mig var der personer og der var tilsluttet nogle grå rør til munden og lidt efter var det slut. Jeg vågnede op næste morgen med en slem hovedpine men ellers ok. (1989)
2. Efter to dødsfald og en genbegravelse i Frankrig blev det for meget for mit hjerte, det smertede hver gang jeg trak vejret, så en nat spurgte jeg Gud om han ikke kunne hjælpe, lidt efter lidt efter mærkede jeg noget ved mit hjerte og så hele mit liv som en film strimmel tilbage i tiden, jeg mærkede ligesom nogle fingre der rørte ved mit hjerte inde i mig og jeg hørte så der blev sagt “Du har fået et nyt hjerte” og jeg vågnede op og smerterne var væk.(1992)
3. ca. 14 dage før d. 15 marts 2008 hører jeg en stemme sige til mig at “Døden kommer til Påske”, dagen kom og jeg havde el-lys i min lejlighed over alt og jeg sad i min sofa og ventede på døden, ca kl.23.20 kom han, døren til mit soveværelse blev åbnet og en man kom ind i stuen, hangik rundt om nogle stole og hen til mig.
Han rakte hånden frem og sagde “Jeg er her for at tage dig med mig”. Den ene side af stuen var blevet til en form for landskab, grøn- blå og sol lys øverst, jeg husker kun at jeg nu koncetrerede mig om at komme ud af det og kom til mig selv ca. kl.23.40. Herefter gik jeg ind i soveværelset og lukkede døren til, jeg kunne høre en der sagde “Han kan se os”. – så skete der ikke mere. Døden var en almindelig mand med guldring på venstre hånd i mørkt tøj, slank ca. 180 høj.
mvh Jean Miré Maison
{ 1 trackback }