≡ Menu

Du skal ikke kunne det du kommer for at lære

Jeg må lige aflive en stor misforståelse:

“Anja, din workshop lyder vildt spændende, men jeg kan ikke meditere, så jeg må desværre springe over.”

Lad mig understrege:

Det kræver ingen

  • talenter
  • evner
  • forkundskaber
  • ro i hovedet
  • overskud
  • erfaring

at deltage i eller få noget ud af en Hemi-Sync-workshop. Og det kræver slet ikke at du kan meditere. Det er jo de ting du kommer til at lære undervejs.

Og jo mere du kan slippe tanken om at der er noget særligt du skal være god til, desto mere får du sandsynligvis ud af weekenden.

Jeg kan godt forstå at det kan give præstationsangst at have læst bøger af f.eks. Bruce Moen der har haft et væld af helt fantastiske oplevelser med Hemi-Sync, men husk at de oplevelser (for hans vedkommende) netop ikke kom ud af det blå bare fordi han havde nogle særlige evner. Tværtimod. De kom efter lang tids søgen og træning. Og Hemi-Sync viste sig at være et godt hjælpemiddel på rejsen.

Så altså: En Hemi-Sync-workshop kræver kun

  • nysgerrighed
  • at du forstår talt engelsk (pga. de guidede meditationer – min undervisning er på dansk)

Vil du med på den næste workshop, så foregår den d. 6./7. februar i Korsør.

Vil du selv arrangere en, så er det også en mulighed. Jeg kommer gerne til dig! Læs mere om den mulighed her.

Udforsk din bevidsthed
{ 0 comments… add one }

Leave a Comment