≡ Menu

En god start: Livet med Hemi-Sync – dag 4

Jeg startede morgenen med Robert Monroes Morning Exercise. Den er dejlig at vågne til, og lader en tænke over hvad man har af planer for dagen, se dem gå godt, og så får man en positiv forventning til dagen.

Jeg har en enkelt på lager på cd hvis det er noget for dig: Morning Exercise – den koster kun 69 kr. inkl. porto. (Det er så også en cd på kun 18 minutter.)

Jeg har i øvrigt ladet mig inspirere af netop denne meditation til min egen morgenmeditation “Den vigtigste dag i dit liv“. Den indeholder dog ikke Hemi-Sync, men kan bruges hvis du foretrækker noget på dansk.

Udover det havde jeg lyst til at lave en øvelse der hed “One year patterning“. Patterning handler om at se for sig hvilke resultater man ønsker inden for en bestemt periode. En manifestationsøvelse. Og i dette tilfælde handler det så om at se for sig hvor man gerne vil være om et år. Der findes også en “One month patterning“, men i anledning af det nye år, valgte jeg den for et år. Begge øvelser ligger i sæt der er en del af Gateway Experience.

Når Monroe-instituttet kalder den slags for “patterning”, handler det om at når man ønsker sig noget og arbejder på at skabe noget, så skaber man et helt nyt mønster og ikke bare en enkelt ting. Altså man får ikke bare en ny bil, f.eks., men en ny bil med hvad der hører til af olieskift, forsikringstilbud, benzinpåfyldning, vaskehal osv. Så det er godt at overveje det fulde billede af det man ønsker sig. Måske vil man i dette tilfælde faktisk hellere manifestere sig en privatchauffør end en ny bil når man får tænkt over hvad det indebærer. 😉

Udforsk din bevidsthed
{ 3 comments… add one }
  • Henrik V Blunck 15. januar 2017, 22:10

    Flere af dine links giver fejl 404 – file not found. Desværre… :’-(

  • Simon 20. juli 2017, 14:00

    De virker for mig 🙂

Leave a Comment