≡ Menu

Hvad du kan lære af skebøjning og andre former for psykokinese

Det er en måned siden jeg kom hjem fra mit 4. besøg på Monroe-instituttet i Virginia. Jeg tog denne gang kurset MC2 som er et kursus i manifestation, healing og psykokinese (forkortet PK).

Psykokinese er ikke et særlig kendt begreb, men hvis man siger noget med at bøje skeer, så husker de fleste Uri Geller som de så på tv i 70’erne og 80’erne. De fleste af dem husker så også noget om at han blev afsløret i svindel, og så behøver vi jo ikke beskæftige os mere med det, kunne man mene. Det mener jeg så ikke.

Gaffel bukket ved hjælp af psykokinese

Psykokinese beskrives på Den Store Danske som “evnen til at påvirke sine omgivelser, især bevæge genstande, udelukkende ved tankens kraft”. Tanker alene gør det dog ikke, og man kan nærmere beskrive det som evnen til påvirke det fysiske med hele sin energi. Energi er et lidt flydende begreb som kan være svært at forholde sig til. Jeg ved ikke om der findes et udtryk der dækker bedre, så det er det jeg bruger.

Jeg skal ikke kunne sige om Uri Geller bare var en god tryllekunstner (jeg tror det ikke), men jeg ved at psykokinese er et virkeligt og målbart fænomen. Hvis du vil dykke ned fakta, kan du starte med denne her lille film fra PEAR (du kan sagtens læse resten af indlægget uden at se den):

I filmen er der beskrevet en maskine der genererer tilfældige begivenheder, og at den tilfældighed kan påvirkes af menneskelig vilje. Den videnskabelige forklaring mangler man dog. Jeg prøvede selv at påvirke sådan en maskine – både i en gruppe og alene – på Monroe-instituttet, og jeg kunne. Det var ret sjovt.

Nå, men jeg ville fortælle dig hvad alt det her så kan bruges til.

Nogen kan bøje en ske ved tankens kraft – og hvad så?

Læreprocessen var virkelig interessant for mig. Den var også skideirriterende, for jeg kunne det her med skebøjning for 3 år siden, og i Virginia kunne jeg (stort set) ikke. Men det var netop det interessante.

At man kan påvirke fysisk stof med sin ikkefysiske energi, synes jeg i sig selv er interessant derhen at det er et synligt fysisk tegn på at vores fysiske verden ikke er så fast og upåvirkelig som man ellers kunne tro. Men vejen hen til mestre psykokinese er altså i sig selv lærerig.

Det jeg lærte, var noget om mine egne (ego)strategier til at opnå noget. Det her lyder sjovt (i nogles øjne nok ligefrem latterligt, men det lever jeg med ;-)), men når man sidder med en gaffel (gafler er mere udfordrende fordi man kan øve sig i at bukke eller sno tænderne og ikke bare bukke hele gaflen midt på) som bare ikke gi’r sig uanset hvor meget man synes man gør alt det rigtige (hvad det rigtige er, kommer jeg tilbage til), så begynder en “interessant” indre dialog med den gaffel. Her er nogle af mine tanker undervejs:

  • Frustration: “For helvede, jeg kunne det her for 3 år siden – hvorfor kan jeg ikke nu??”
  • Trussel: “Kom nu, lille gaffel, du kommer jo til at gi’ dig før eller siden.”
  • Tiggeri: “Pleeeeaase, gaffel, vil du ikke nok blive blød så jeg kan bøje dig?”
  • Lokkemad: “Hey, gaffel, du bliver et flot kunstværk der kan pynte hjemme hos mig” (noget der havde virket for en af de andre på holdet)
  • Vrede: “Bøj nu, lortegaffel!!”
  • Falsk accept af situationen: “Uanset om du bøjer eller ej, så er alt lige som det skal være – aaauuuummmm (men kom nu, for helvede da)”
  • Frygt/skam: “Jeg har sagt til alle at jeg har lært det her når jeg kommer hjem – det er pinligt hvis jeg ikke kan!”

Uanset om du ved noget om psykokinese, er jeg ret sikker på at du kan gætte at ingen af de her strategier er befordrende for evnen til at blødgøre metal så det kan bøjes. Hvis du ikke kan forholde dig til metal, så forestil dig at det er samme evne/energi (for det er det) man skal bruge til healing eller til at få planter til at gro bedre. Mere om det længere nede.

Kan du se hvad jeg kan lære om mig selv mens jeg sidder og forsøge at bøje en gaffel uden at bruge (ret meget) muskelkraft?

  • Jeg er bekymret for hvad andre tænker om mig
  • Jeg er af og til sådan en der tænker positivt uden virkelig at føle positivt (og det er følelsen der betyder noget)
  • Når jeg ikke får min vilje, kan jeg finde på at
    • blive vred
    • gå i offerrolle
    • manipulere
    • true.

Aha. Meget menneskeligt, sådan set, men ikke særlig konstruktivt. Og det viser mig altså at jeg har noget at arbejde på hvis jeg gerne vil have et lettere liv – eller bare bøje gafler – og det vil jeg gerne.

Hvad er det så for en energi man skal have fat i?

Den korte opskrift på god PK-energi (som altså også bruges til healing og manifestation) lyder:

Ind med:

  • Kærlighed (hjerteenergi)
  • Lethed
  • Glæde
  • Taknemmelighed
  • Viljefasthed (bemærk at den vilje måske sidder et andet sted end i dit hoved)
  • Ikke-dømmen
  • Legelyst
  • Sjov, fest, dans, latter
  • Balance i maskulin og feminin energi
  • Nydelse
  • Tillid
  • Helhed
  • Åbenhed
  • Jordforbindelse (vigtig!)
  • Giv slip (lettere sagt end gjort)

Ud med:

  • Irritation
  • Bekymringer
  • Vrede
  • Mistro
  • Adskilthed
  • Lukkethed

Bemærk at det her ikke handler om at manipulere dig selv til at have det anderledes end du har det. Hvis du oplever nogle af de følelser der ikke er konstruktive for psykokinese, så er det bare ikke nu du skal praktisere PK. Stop op, brug de værktøjer du har (meditation, the work, sang og dans, hvad der end virker for dig) til at klare din energi, og fortsæt så når du har en konstruktiv energi.

Lyder ovenstående også som den opskrift du har læst på alt mulig andet inden for spiritualitet? Et “mindfuldt” liv, sjælefred, sindsro? Det er det også. Og derfor er skebøjning og anden psykokinese sådan et glimrende emne at beskæftige sig med for dem der har brug for noget mere håndgribeligt end “stol på universet”. Ved at udøve psykokinese kan du let se hvornår du er “i zonen”, og hvornår du ikke er.

Udforsk din bevidsthed
{ 0 comments… add one }

Leave a Comment