For nogen tid siden oprettede jeg et indlæg i "The Conversation Board" hvor jeg skrev at min mand Rog og jeg var på workshoppen i Lillian, Alabama i december sidste år, og at jeg senere ville skrive en af hver vores spændende fremdragelses-oplevelser. Her er til at starte med en beskrivelse af min mands første fremdragelsesoplevelse. Rog opdagede at han befandt sig uden for et hus som han øjeblikkeligt genkendte som det hus Mary, vores tidligere nabo, boede i da vi for mange år siden boede i West Harford, CT.

Lige lidt baggrundsoplysninger om Mary før jeg fortsætter...

I 10 år efter sin mands død forblev Mary i sit hjem 24 timer i døgnet, nægtede at forlade huset og tilbragte det meste af sin tid med blot at stirre ud af dagligstuevinduet på de omkringliggende huse. Jeg vil også lige nævne at Mary var skrækslagen for mænd, men hun fortalte mig da at hun godt kunne lide min mand, Rog, bare ved at betragte ham på afstand... nu tilbage til fremdragelsen...

Rog nærmede sig Marys hoveddør, og eftersom hun kiggede ud ad dagligstuevinduet da han kom, og hun genkendte ham, åbnede hun døren for ham. Rog hilste og spurgte så: "Mary, hvorfor har du ikke forladt huset her?" Hun sagde: "Fordi jeg er bange for, at jeg måske ser eller møder min mand et eller andet sted."

Som en sidebemærkning til dette skal nævnes at da Mary og hendes mand begge var i live, skændtes de voldsomt og konstant, som hund og kat. Så Mary var åbenbart blevet i sit hus i alle disse år i sin efterlivs-tilstand for at undgå at møde sin mand!...

Så sagde Rog: "Mary, hvordan har du tilbragt din tid i huset på det seneste?" Og hun svarede: "Tja, jeg har kigget ud ad stuevinduet på det ledige hus ovre på den anden side af gaden, fordi jeg godt kunne tænke mig at min søn en dag køber det hus så han kunne bo i ved siden af mig og vi så ville være tæt på hinanden." ...

Som endnu en sidebemærkning skal nævnes at Marys søn også er gået bort, men Mary var sin søn meget hengiven og han stod hendes hjerte meget nær da han var i live...

Pludselig dukker der en KVINDELIG person, hjælperen, op ved siden af Rog... og Rog siger til Mary: "Jeg har en ven her som er ejendomsmægler, som ville elske at tage dig med over for at kigge på det hus på den anden side af gaden, så du kan se om det måske var noget din søn kunne tænke sig at købe."

Marys øjne lyste op... og det næste der sker er at ejendomsmægleren går over på den anden side af gaden efterfulgt af både Rog og Mary!!!! ... (og endnu en sidebemærkning: Bruce sagde senere at denne "gåen over gaden" meget vel kan have repræsenteret Marys overgang til en anden "verden" eller "dimension"!!)... Da Mary havde kigget rundt i det ledige hus, sagde hun: "Jeg ved at min søn ville elske at købe det her hus, for det ville bare passe helt perfekt til ham."

Så sagde Ejendomsmægleren til Mary: "Jeg ved præcis hvor din søn er lige nu, og jeg kan tage dig med hen til ham hvis du har lyst." Mary strålede simpelthen ved tanken og sagde at hun gerne ville tages med hen til sin søn... Så ejendomsmægleren tog Mary i hånden, og så gik de begge af sted... til en meget lykkelig slutning for Mary... Mary havde endelig forladt sit fængsel af et hus efter så mange år!!! ...

Wow, det her er bare noget virkelig utroligt og vidunderligt noget, hva? Og når man tænker på at Rog gik ind i alt det her "fremdragelses-halløj" helt kold, uden overhovedet at vide hvem Bruce Moen var før workshoppen!!!...og Rog troede bare at han skulle køre mig til en eller anden workshop i AL og drysse rundt på stranden mens han ventede på mig... HA!!!!