Spøgelser findes virkelig. Følgende er et uddrag af min anden
bog Voyage
Beyond Doubt
"Adskillige gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse som de er opmærksomme på, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem der ringer, er ude af sig selv af skræk for at spøgelset måske vil gøre dem ondt. Andre er mere bekymrede for et spøgelses ve og vel. Der er nogle enkle ting alle kan gøre for permanent at fjerne et spøgelse fra deres hus. Før vi tager fat på det, så lad os lige behandle nogle af de grundlæggende spørgsmål og forhåbentlig opklare et par misforståelser.
For det første: Det der er vigtigst at vide, er at spøgelser bare er mennesker som ikke længere lever i fysiske kroppe. De er mennesker ligesom dig og mig. Som alle andre mennesker kan spøgelser være venlige, skræmmende, kloge, dumme og alt der imellem, men de er bare mennesker.
For det andet: Grundlæggende set er grunden til at du kan blive opmærksom på et spøgelse, at dets opmærksomhed er fokuseret på planet for den fysiske verdens virkelighed. Der kan være mange grunde til at spøgelser gør dette. Måske er de ikke selv klar over at de er døde og forbliver tæt på velkendte omgivelser og mennesker. Måske er de klar over at de er døde, men forvirrede over hvad de skal gøre. Nogle spøgelser har måske en besked de vil give til nogen der stadig lever i den fysiske verden. Der er mange grunde til at et spøgelses opmærksomhed kan være fokuseret på planet for den fysiske verdens virkelighed, men det opmærksomhedsfokus er hvad der får dig til at blive opmærksom på dem, og holder dem her.
For det tredie: Du har ikke noget at frygte fra et spøgelse. I modsætning til hvad Hollywoods gyserfilm gerne vil have os til at tro, udgør sådan en person ikke nogen trussel for dig. At projicere din egen frygt over på et spøgelse kan godt synes at bevise det modsatte. Alt for mange at de mennesker jeg arbejder med, er hoppet på Hollywoods frygtindgydende billeder og er skræmt fra vid og sans, og forværrer således problemet.
For det fjerde: Der er Hjælpere som lever i den ikkefysiske verden, som gladeligt vil hjælpe dig i dine forsøg på at hjælpe et spøgelse på vej. Alt hvad du behøver gøre, er at bede om det. Ofte er Hjælperen en der aktivt prøver at hjælpe spøgelset, men ikke er i stand til at nå ham. Nogle gange er der en Hjælper som venter på at flytte et bestemt spøgelse. Efterlivet vrimler med Hjælpere der er villige til at tilbyde deres hjælp, når der er en chance for det.
Så igen, ja, spøgelser findes virkelig. De er bare mennesker der sidder fast i Fokus 23, tæt nok på den fysiske verdens virkelighed til at nogle af os er i stand til at sanse dem.
Redaktørens bemærkning: Bruce's bøger indeholder redegørelser for møder med spøgelser og fjernelse af dem fra folks hjem, så vel som tips for amatørspøgelsesjægere.