Giv dig selv en god dag

Jeg elsker gadgets og teknologi. Især når de kan bruges til noget der gør mit liv bedre. Som du ved hvis du følger med her på siden, er jeg vild med Hemi-Sync. Det betyder at jeg har en hel del af det på min smartphone som jeg bruger som musikafspiller. Så kan jeg let høre det i sengen inden jeg falder i søvn, eller lige når jeg er vågnet. Jeg blev dog lidt træt af at ligge med hovedtelefoner fordi jeg får ondt i ørerne hvis jeg falder i søvn med dem og kommer til at ligge på dem, så nu har jeg sat to pc-højttalere fast på mit hovedgærde i stedet for. (Det er stadig bedst at høre Hemi-Sync i hovedtelefoner, men til det brug her er det fint med højttalere.)

Anjas seng med højttalere på hovedgærdet

Min telefon bruger jeg også som vækkeur, og for nylig hentede jeg en app (et lille program) der kan bruge mp3-filer som alarmlyd. Så nu sætter jeg højttalerne til telefonen om aftenen og vågner hver morgen til lyden af Robert Monroes stemme der guider mig til en god dag.

Den starter sådan her: “Good morning. And this IS a good morning for you. This is the most important day in your life – because it is now. Yesterday is then, tomorrow is when – this day is now. You can be use and be it, however you so desire.” Skøn tanke fra dagens begyndelse, ikk’?

Du kan købe den online hos Hemi-Sync: Morning Exercise.

 

P.S. Siden jeg skrev dette indlæg, er jeg selv begyndt at lave guidede meditationer. Dem kan du få fat i her: Anjas 13 guidede meditationer til en lettere hverdag. (Der er dog ikke Hemi-Sync på dem, men du kan finde nogle guidede meditationer af mig i appen Expand fra Monroe-instituttet med Monroe Sounc Science).

One thought on “Giv dig selv en god dag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.