Hvorfor er det interessant at “besøge” Efterlivet?

At undersøge hvad der sker når vi dør, og hvordan Efterlivet ”ser ud”, er for mig som at rejse til en anden verdensdel fordi man er nysgerrig efter hvordan der ser ud andre steder i verden, og hvordan andre mennesker er. Det er noget der udvider ens horisont. Man bliver klogere på sig selv og andre. Man lærer andre måder at gøre ting på. Man bliver et mere bevidst menneske.

Der er så utrolig mange aspekter af livet som vi ikke forstår, og jeg vil gerne forstå dem! Hvor andre har lyst til at rejse til fjerne lande og lære andre kulturer at kende, har jeg lyst til at rejse indad (opad? udad?) og få et større indblik i alt det vi ikke kan se, men som jeg ved er der. Og det går videre end bare en interesse for livet efter døden, for det er ikke “det andet liv” der er interessant, det er de aspekter af verden det kaster lys over at det er der.

Det ville glæde mig meget hvis der kom en større interesse for det her emne. En interesse der går dybere end bare ”findes der spøgelser – uuuh”, ”kan man spå om fremtiden”, astrologi, tarotkort og numerologi. Ikke fordi der er spor i vejen med de emner – det hænger jo alt sammen sammen – men fordi det hele er så meget større – så meget mere praktisk brugbart i ens liv. Jeg holder af spiritualitet som en naturlig del af ens liv og ikke bare som et spændende krydderi.

Det er da spændende at høre om at nogle har set ”den hvide dame” på et gammelt slot, men det kunne være mere spændende, synes jeg, at finde ud af hvad det betyder at hun er der, i et større perspektiv. Det er interessant at nogen har fået et bedre liv af at skifte navn, men hvorfor virker det, og hvilke konsekvenser har det på længere sigt at de gør det?

Hver eneste gang jeg har besøgt en clairvoyant siden min far døde i 1997, har min far kigget forbi. Den clairvoyante (som ikke på forhånd har vidst at min far var død) har beskrevet hans udseende, måden han døde på og hans personlighed uden at kende til ham. (Hvis nogen mener at det så “bare” er noget den clairvoyante kan “aflæse” hos mig, så vil jeg altså stadig mene at det er fan-temmelig-tastisk og bør undersøges nærmere.) Jeg vil gerne være i stand til at kommunikere med ham selv i stedet for at skulle have hjælp til det fra en udenforstående. Ikke fordi jeg går og savner ham, men fordi jeg i så fald stadig kunne have bevidst aktiv glæde af ham i mit liv.

Som jeg har skrevet tidligere, har min nysgerrighed i forhold til Efterlivet ikke spor med angst for at det hele slutter, tristhed over meningsløshed eller savn efter et andet og bedre sted at gøre. Den handler simpelthen efter en tørst efter viden frem for tro. For selv om jeg til hver en tid vil påstå at jeg ved at der findes et efterliv, så mangler jeg stadig at få det der altafgørende, uomtvistelige bevis for mig selv som gør troen til reel viden. Og det er kun min egen direkte erfaring der kan give mig det bevis – ikke nogen som helst andres.

Læs hvordan du kan få den erfaring, her: Hvad sker der når vi dør? – fra tro til viden

Her kan du høre podcastudgaven af denne (og det forrige) indlæg:

2 thoughts on “Hvorfor er det interessant at “besøge” Efterlivet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.