Da jeg begyndte at udforske efterlivet, var jeg overbevist om at det hele var noget jeg fandt på. Dette var faktisk den største hurdle jeg skulle over for at forbedre min opfattelsesevne under udforskning Der. Over en periode på flere år opdagede jeg at hidtidige overbevisninger og tvivl var stærke kræfter, som blokerede mine sanser. Gradvist fandt jeg teknikker som gjorde mig i stand til, i hvert fald midlertidigt, at fjerne disse blokeringer og udvide mine sanser. Jeg lærte og udviklede sanseevner som gjorde mig i stand til at indsamle oplysninger fra og om Efterlivet. Ved at bruge disse evner fik jeg bevis for realiteten af det menneskelige Efterlivs eksistens. Mine bøger indeholder mange af de beviser jeg fandt.
Tidligt i mine Efterlivsoplevelser var det ekstremt svært at finde uigendrivelige beviser. Min udvikling fik virkelig fart på da jeg begyndte på gruppe-udforskning. Ved denne metode mødes en eller flere personer ikkefysisk og udforsker sammen. Typisk bor de mennesker der bruger denne teknik forskellige steder i den fysiske verden. Mine første gruppe-udforskninger skete med en person der boede i Virginia mens jeg boede i Colorado. Lige efter sådan en udforskning bliver alt noteret af hver person i en dagbog. Disse noter bliver så sammenlignet dagen efter via telefon eller e-mail. I mit tilfælde skulle der otte sammenhængende udforskninger til, hvor min partners noter var identiske med mine, før jeg begyndte at tænke at mine oplevelser måske var virkelige. Disse tidlige gruppe-udforskninger er mere detaljeret beskrevet i min første bog, Rejser ind i det ukendte. I skrivende stund er jeg med i en gruppe som fortsat udforsker forskellige facetter af Efterlivet og hinsides ved at bruge denne gruppe-teknik. Jeg bruger denne teknik til at indsamle materiale til mine bøger. Somme tider er vi helt op til fem personer der udforsker sammen ikkefysisk og kommer uafhængigt af hinanden tilbage med identiske oplysninger.
Min accept af at Efterlivet er en realitet blev noget forbedret da jeg begyndte at indsamle beviselige oplysninger om mennesker der stadig lever i den fysiske verden. Det var mennesker jeg aldrig havde haft nogen fysisk kontakt med, og alligevel kendte jeg intime detaljer om deres liv. Kapitel 21, Spøgelsesjagt, Danserne, er en beretning om at indsamle sådanne oplysninger. Det beviste ikke Efterlivets eksistens for mig, men min tillid til min opfattelsesevne i den ikkefysiske verden blev stærkt forbedret af oplevelsen.
Da jeg fortsatte med at udforske, både i grupper og alene, begyndte jeg at indsamle beviser i form af navne, steder, dødsårsag og andet. Min anden bog, Voyage Beyond Doubt, indeholder mange eksempler på det. Kapitel 12, Gamle Vaner Er Sejlivede, fortæller om en oplevelse hvor jeg var i dialog med en afdød kvinde som gav mig sin mors navn. Navnet blev senere bekræftet af en fysisk levende person. Der er flere eksempler nævnt i begge bøger. Selv med sådanne beviser var jeg ikke overbevist om Efterlivets eksistens. De overbevisninger og den tvivl jeg blev ved med at bære rundt på, forhindrede mig i at acceptere mine oplevelser som virkelige.
Så stødte jeg på et bevis under en dialog med en vens afdøde far som helt og aldeles uigendriveligt bekræftede Efterlivets eksistens. Dette bevis var så stærkt at det tvang mig til enten at acceptere at Efterlivet var en realitet, eller lyve for mig selv om hvad jeg vidste var sandt. Den historie er i min anden bog, Voyage Beyond Doubt, Kapitel 33, Sidste Rejse Med Tvivl. Det var den oplevelse, der skete tre år efter at jeg var begyndt på mine udforskninger, som endeligt fjernede al min tvivl.
Efter at de sidste spor af min tvivl blev fjernet af min egen direkte, beviselige oplevelse, var der meget der ændrede sig. Min sanseevne blev udvidet til et niveau jeg ikke troede var muligt. Omfanget af min udforskning udvidede sig ud over blot de fysiske og ikkefysiske menneskelige verdener. Når jeg fortsat udforsker med min gruppe, er vi til tider i kontakt med andre intelligente arter. Vi nærmer os kontakt med og forståelse af Skaberen af den virkelighed vi alle lever i.
