Voyages into the Unknown
Bind 1 i Exploring the Afterlife-serien
Af: Bruce A. Moen
Obs! Oversat til dansk med titlen Rejser ind i det ukendte - se Forlaget Uforklarbars hjemmeside.
Jeg
er bare et almindeligt menneske hvis
nysgerrighed efter at vide noget om den menneskelige eksistens efter
døden har
ført mig til usædvanlige oplevelser.Hvis der er nogen
forskel på dig og mig, er det kun den at min nysgerrighed
allerede har ført
mig til at udforske og vide hvad der kommer efter døden i
Efterlivet.
Bruce A. Moen
|
|
256 sider, ISBN 1-47174-068-6
Vi har altid været nysgerrige efter hvad der findes på den
anden side af
døden. Dette fascinerende bind fortæller historien om
forfatterens første
rejser ud over livets grænser med de teknikker Monroe Instituttet
udviklede. Et
omfattende indblik i hvordan man får adgang til Efterlivet,
inklusive de højere
bevidsthedsniveauer som lader os foretage disse indre rejser hinsides
livets
grænser. Moen
siger, "Jeg sejlede ud og hjem mange gange og vendte tilbage med mere
viden
gennem min egen direkte erfaring."
(citeret fra Hampton Roads-kataloget)
Fås også i elektronisk
format
INDHOLDSFORTEGNELSEN FRA REJSER IND I DET UKENDTE
PROLOG
I. OKLAHOMA CITY: 19. APRIL 1995
II. INDLEDENDE STREJFTOG
En barndomsdagdrøm
Hvem er du?
En chokerende, larmende opvågning
En vågen vision om en skive
III. GATEWAY VOYAGE
Møde med Jeg/Dér
Meningen med visionen om skiven
Gå ud?
IV. LIFELINE
Forestillingsevne
Indtryk
Nå, hvad er så en fremdragelse?
Hvem er Joshua?
Benjie igen
V. NÆSTE LIFELINE
Nye sanseværktøjer
Fremdragelsen af Obersten
VI. LÆNGERE REJSER
Blomsterne, Rebecca og Træner
Energiarbejde og fremdragelsestræning
Sort snask
At se det ikke være der
Spøgelsesjagt
EPILOG: DETTELIV OG EFTERLIVET
APPENDIKS A. MONROE INSTITUTTET, GATEWAY VOYAGE-KURSET OG DERES JARGON
Monroe Instituttet
FFR og Hemi-Sync
Hemi-Sync: Min forklaring
Fokusplanerne
Gateway-erklæringen
En personlig bemærkning
APPENDIKS B. LIFELINE-KURSETS REFERENCEOPLYSNINGER
Lifelines fokusplaner
Lifeline Tjeneste Her
Lifeline Tjeneste Der
Et sted i Fokus 27
APPENDIKS C. RETNINGSLINJER FOR
KONTAKT TIL EFTERLIVET
En anmeldelse fra Venture Inward
The Magazine of the A.R.E. and The Edgar Cayce Foundation
Voyages Into The Unknown
af Bruce Moen. Hampton Roads.
Hvis denne bog var en maskine samlet af forfatteren, en ingeniør
fra Colorado,
ville designet være meget lidt kunstnerisk, og en bolt eller to
kunne nok
trænge til en ekstra stramning, men den ville virke fint. Bruce
Moens
redegørelse for sine udforskninger af Efterlivet lykkes fordi
den beskriver
hans oplevelser med oprigtighed og et empirisk blik for detaljer. Der
er ingen
mangel på detaljer, men skrivestilen er som i en personlig dagbog.
Emnet er fremdragelsen af døde mennesker som sidder fast i den
ikkefysiske
verden ude af stand til at fuldføre overgangen til Efterlivet
fordi deres
opmærksomhed af forskellige årsager stadig er fastholdt i
den materielle
verden. Efter træning på Monroe Instituttet ved
Charlottesville, Virginia,
fortsatte forfatteren sin søgen, og fandt og hjalp sjæle
med at komme videre.
Der er hjælpere på den anden side hvis opgave det er at
hjælpe de nyligt
afdøde, forklarer Moen, men i de tilfælde hvor nogen
sidder fast og således
stadig er koncentreret om det materielle, opnås kommunikationen
nemmere af en
levende person.
Blandt de døde som står i stampe, er der nogle der ved at
de er døde, men
alligevel klynger sig til jordplanet, men de fleste, hvis oplevelserne
beskrevet
her er noget man kan regne med, aner ikke at de ikke længere er
fysisk i live.
Tilsyneladende er alle fanget i deres egne tankemønstre, som
f.eks. officeren fra
den amerikanske hær som, opdagede forfatteren, havde kørt
sin kampvogn gennem
ørkenen siden 2. verdenskrig i håb om at genfinde sin
deling.
Jo, sandelig, der findes spøgelser der rumsterer rundt om
natten, og de bliver også
fanget af folk som er trænet i at konfrontere dem og
snørre dem. Bruce Moen
beskriver flere af disse hjemsøgninger, deriblandt sagen med
"danserne", et ungt par som blev dræbt i en bilulykke på
vej til en
fest. De vidste at de ikke længere var fysisk i live, men
eftersom de havde
været afhængige af alkohol og stoffer, valgte de at tage bo
i et hus hvor
beboerne var slaver af de samme vaner. Deres besættelse gjorde
det vanskeligt at
fremdrage dem. Moen blev til sidst, efter flere mislykkede
forsøg alene, nødt
til at tilkalde forstærkninger fra denne verden såvel som
den næste for at
lokke de to åndelige dansere ind i en gruppedans - en slags leg
der virkede -
for at få dem ud af huset.
Når der kommer gang i denne fortælling, bliver
læseren revet med, ligesom danserne,
af indtagende personligheder. Gennem alle hans
fremdragelses-anstrengelser,
holder forfatteren sin godtroenhed i beundringsværdig kort snor
og nægter at
lade sig narre af noget der måske kun er hans egen fantasi. Selv
efter gentagne
eksperimenter med en anden deltager hvor deres ikkefysiske møder
og
fremdragelser synes at passe sammen, forkaster han ikke let sin tvivl.
Han ser
sig konstant over skulderen, undersøger og stiller
spørgsmål
Der er dog en vinkel han ikke undersøger i sit forsøg
på at finde ud af om
hans oplevelser er virkelige eller indbildning: Hvad med
telepati? Det er
da bestemt muligt for to mennesker telepatisk at udveksle ideer og
billeder der
smelter sammen til en sam-skabelse af indtryk og sågar scenarier
som er fælles
for begge. Måske er det et spørgsmål som Moen vil
forfølge i den lovede
fortsættelse. Men indtil videre er disse rejser rigeligt til at
opsluge enhver
læser som ønsker at opleve en andens rejse ind i
Efterlivet.
Dan Campbell
Anmelderen er forfatter til Edgar Cayce on the Power of Colors, Stones,
and Crystals
Copyright© 1996-2001, by Bruce A. Moen, All Rights Reserved
(Oversat af Anja Lysholm & Gunther Strube, januar
2003. Korrekturlæst af Charlotte Uhlott)