The Disk Vision's Meaning (A Probe Called Curiosity)

Meningen med visionen om Skiven
uddrag fra Rejser ind i det Ukendte

I flere måneder efter Gateway Voyage-kurset fortsatte jeg med at stykke brikkerne sammen af ikke kun meningen med visionen om Skiven sytten år tidligere, men også en forståelse af det større spørgsmål den pegede på. Mens jeg samlede indsigter, tænkte jeg på de Tre Store Spørgsmål fra min barndom: Hvor kom jeg fra før jeg blev født? Hvad er det meningen jeg skal foretage mig mens jeg lever her? Hvor tager jeg hen når jeg dør? Ved at spekulere over dem, opdagede jeg at de egentlig var anderledes udgaver af det større spørgsmål Hvad er jeg?

Det tog mig lang tid at integrere hvad jeg havde modtaget under Gateway Voyage-kurset gennem direkte kommunikation med Jeg/Dér, Monroes foredrag onsdag aften og visionen om Skiven fra foråret 1975. Selv nu mens jeg skriver dette, fire og et halvt år senere, er den eneste måde jeg kan udtrykke det jeg forstår på, i form af en historie om hvem og hvad jeg er. En historie fordi så meget af det jeg forstår er på følelsernes sprog og ikke på ordenes. Lyt med dine følelser.

En sonde ved navn Nysgerrigheden

Inde i SigSelv havde Bevidstheden afsendt en del af Sin egen årvågenhed som en sonde ved navn Nysgerrigheden. Nysgerrigheden bevægede sig gennem de uendelige muligheder af Bevidstheden og afsendte årvågenhed af SigSelv til Bevidstheden gennem et uendeligt udvideligt, fint filament. Tid havde ingen mening. Rum eksisterede ikke. Alligevel var Nysgerrigheden blevet afsendt ind i Bevidstheden langt tilbage i begyndelsen med et Formål. Den havde bevæget sig gennem Bevidstheden for evigt med det formål at opdage og indsamle hvad den end kunne finde i det umådelige ukendte. Bevidstheden havde altid været opmærksom på enhver af Nysgerrighedens bevægelser.

Nysgerrigheden vækket

Først svagt havde et eller andet ukendt vakt Nysgerrighedens opmærksomhed da den bevægede sig gennem Bevidstheden. Dette var så mærkeligt at det ganske enkelt var nødvendigt at undersøge det. Det var et virvar af noget skrattende, skrigende og irriterende. Nysgerrigheden kunne måske have beskrevet det som noget direkte ubehageligt. Men alligevel, den havde Tiltrækningen. Nysgerrigheden var nem at lokke hen til Tiltrækningen. På denne Tiltrækning stod begejstring og opdagelsens spænding skrevet med store bogstaver over det hele. Det havde jo egentligt altid været Nysgerrighedens formål i Bevidstheden: spændingen ved opdagelsen i det store ukendte. Nysgerrigheden fortsatte med at bevæge sig direkte derhen og sonderede Tiltrækningen med alt hvad den vidste.

Tiltrækningen bliver stærkere

Tiltrækningen føltes kraftigere nu. Nysgerrigheden var kommet forbi små blink af følelser, måske ubeboede planeter, mens den var fortsat med at bevæge sig hen imod Tiltrækningen. Hvert af de små blink indholdt lidt af de samme irriterende egenskaber, men uanset hvad der var forude, indeholdt det en meget større tillokkelse, en vældig Tiltrækning!

Nysgerrigheden bliver indfanget

Tiltrækningen blev svagere nu, jeg må have passeret dens kilde med flere lysår, tænkte Nysgerrigheden ved sig selv. Nysgerrigheden drejede rundt i en bue for igen at søge efter den højeste intensitet af Tiltrækningen. Da Tiltrækningens intensitet nåede sit højeste, accelererede Nysgerrigheden hen imod den igen, imod hvad end dette nye virvar af følelser var. Frem og tilbage bevægede Nysgerrigheden sig, og overskød hver gang Tiltrækningens maksimale intensitet mindre og mindre. Til sidst, ganske nær dens kilde, var den konstante buldrende skratten det eneste der kunne mærkes.

Nysgerrigheden lukker af

Tiltrækningens buldren var så intens at det føltes som en skrækkeligt desorganiseret støj. Nysgerrigheden kunne senere have beskrevet det som at lytte til en milliard forskellige radiostationer der alle larmede på samme tid. Der var ganske tydeligt mønstre at spore indeni, men det var alt sammen så larmende højt, at det ville være umuligt at skille ét mønster ud og følge det. Kun én bestemt metode syntes at virke. Hvis Nysgerrigheden lukkede det meste af sin bevidsthed ned, lige akkurat til et niveau af vågen tilstand, kunne den føle mønstre med formål i Tiltrækningens buldren. Formål! Nysgerrigheden forstod Formål! At indsamle alt hvad den kunne finde, var Nysgerrighedens Formål. Tiltrækningen bestod af et eller andet tætpakket med en masse noget med formål. Uden tid i Nysgerrighedens bevidsthed er der ingen mulighed for at vide hvornår Den første gang fandt Tiltrækningen. Ingen mulighed for at kunne bedømme hvor længe den svævede dér, kun lige akkurat vågen, og indtog alt Den kunne vide, inden for Tiltrækningens skrækkelige støj.

Nysgerrigheden bevæger sig ind

Engang imellem trådte der et mønster frem fra støjen, og Nysgerrigheden ville følge det indtil det igen forsvandt i den larmende kakofoni. Dette begyndte at forekomme med større hyppighed mens Nysgerrigheden, i små trin, lukkede en lille smule mere ned af Dens bevidsthed. Nysgerrigheden vidste at dette var den eneste måde at være tættest på Tiltrækningens skrækkelige støj på, og stadigvæk være i stand til at fungere. Det meste af den skrigende buldren tonede gradvist ned til en baggrundshvislen, hvilket Nysgerrigheden nemmere kunne ignorere. Sandelig, al den anden støj bør også blive undersøgt, tænkte Nysgerrigheden tilbage til Bevidstheden gennem sit filament. Men at lukke ned for min bevidsthed nu er den eneste måde jeg kan følge nogen individuelle mønstre i al støjen fra denne Tiltrækning. Denne Tiltrækning havde klart den mest koncentrerede samling af ting at vide som Nysgerrigheden nogensinde var stødt på. Ved at lukke sin bevidsthed ned for alt andet, kom Nysgerrigheden tæt nok på til at undersøge individuelle mønstre i Tiltrækningen. Men ved at følge et mønster i Tiltrækningen på denne måde faldt Nysgerrigheden for første gang nogensinde i søvn.

Adskillelsen

Nysgerrigheden vågnede skrigende (skrigende?) i smerte (smerte?) fra trykket (hvad er tryk?) og kulden (hvad er kulde?) idet den blev udstødt ind i et sted (sted?) hvor Nysgerrigheden for første gang oplevede Adskillelsen. Mønsteret som Nysgerrigheden havde fulgt, ledte frem til at blive født ind i et spædt, levende væsens krop i den fysiske verden. Barnet voksede med tiden (tiden?), og fulgte mønsteret som Nysgerrigheden uvidende havde forbundet sig med, på et sted med varme og kulde, mørke og lys, vådt og tørt. Efter at den var blevet født, oversvømmede de modstridende symboler af alt den oplevede, snart enhver bevidsthed om hvem eller hvad den egentlig var. Dens nysgerrighed ledte den til at følge enhver detalje af sit mønster så intensivt at den ikke havde nogen hukommelse om nogensinde at have været noget andet. Denne fysiske verden havde sole og planeter og måner og stjerner og galakser i et univers så umådelig stort at det syntes uden ende. Planeten den levede på, jorden, havde luft til at indånde, føde til at spise, ting til at røre og føle ved. Der var én fordel ved at være Adskilt fra bevidstheden om hvem og hvad den virkelig var. Den kunne ikke længere høre eller mærke skrigen og skratten fra de følelsesmæssige energier fra ALLE disse andre væsener i Tiltrækningen. Nysgerrigheden kunne nu ubesværet koncentrere sig om det mønster den havde forbundet sig med. Bevidstheden om al den anden forstyrrende støj var væk. Det bedste af det hele var at der var andre Adskilte væsener at lege og være i samspil med.
Nysgerrigheden levede dette første liv og indsamlede alt hvad den kunne finde, indtil den endelig døde, gammel og syg. Tilbage i Tiltrækningens skrækkelige støj, uden bevidstløshedens beskyttelse, var det at være død et ganske stort chok! Nysgerrigheden dykkede hurtigt ned i bevidstløshedens relative stilhed igen for at undgå støjen fra Tiltrækningen. Alt hvad den havde indsamlet, alt hvad den havde lært mens den levede på denne jord, kom med da den døde. Selvfølgelig forblev alt hvad den havde indsamlet hos den da den dykkede derned igen.

En næsten uendelig løkke

I dette første liv var så mange ting uafsluttet, uudforsket og ukendt. Men mest af alt var der uafklarede følelsesmæssige ting mellem den selv og andre Adskilte væsener. Nysgerrigheden, stadig sovende, måtte tage tilbage igen og igen for at finde disse væsener den før havde været sammen med. Der var uret at gøre ret, regninger at betale og gæld at inddrive. Du kan gætte dig til hvad der skete. Hver gang Nysgerrigheden tog tilbage igen, født ind i en ny krop og nye omstændigheder, blev den mere og mere viklet ind i et større følelsesmæssigt spindelvæv. Nye mønstre at forbinde, gamle at kombinere, mulighederne var uendelige. Det er en god ting at tiden ikke har nogen mening, for Nysgerrigheden brugte en evighed i denne næsten uendelige løkke.

Nysgerrigheden vågner op

Næsten alle muligheder af dette første mønster som Nysgerrigheden havde forbundet sig med i støjen, havde udspillet sin rolle da den for første gang begyndte at huske hvem den var. Minder om tidligere liv ledte til opvågnen. Svævende dér i rummet, ikke langt fra jorden, blev Nysgerrigheden klar over hvad der var sket. Med det meste af støjen lukket ned af dens lige akkurat bevidste tilstand havde Nysgerrigheden kigget ned imod jorden da den huskede. Den så minde efter minde om liv efter liv den havde tilbragt på jorden. Den huskede helt tilbage til da den første gang havde fulgt Tiltrækningen og hvorfor. Nysgerrigheden begyndte at forstå og vide det væsentlige om Tiltrækningen.

Hvad Nysgerrigheden lærte

Da Nysgerrigheden ankom for første gang, havde Tiltrækningens støj været en høj, tilfældig buldren af alt for mange forskellige følelser på samme tid. At lukke ned for bevidstheden var selve Adskillelsen der tillod en at overleve og udforske indenfor Tiltrækningens skrækkeligt desorganiserede støj. Nysgerrigheden forstod at alle der levede inden i støjen af nødvendighed havde lukket ned for deres bevidsthed. De levede alle i Adskillelsen i en eller anden grad. Hvis de ikke havde lukket ned, ville de konstant blive bombarderet med denne skrækkelige, buldrende støj. De ville føle og høre tankerne og følelserne fra ethvert levende væsen i hele den fysiske verdens univers. At lukke ned var den eneste mulighed for at udforske, og det var den resulterende Adskillelse som blokerede enhver hukommelse eller viden om ens reelle identitet.

Virkningen af Adskillelsen

Følelsesmæssige energier og begivenheder var så indtagende, så distraherende, og førte til så mange forskellige steder. Nysgerrigheden havde ubevidst indsamlet disse i æoner af livsforløb. Bevidstheden havde selvfølgelig været vågen under hele forløbet, men med Adskillelsen som Nysgerrigheden havde valgt, var der ikke meget andet Bevidstheden kunne gøre end at betragte. Der havde ikke været behov for at Bevidstheden skulle gribe ind. Bevidst eller ej opfyldte Nysgerrigheden stadig sit Formål. Den indsamlede alle de fine detaljer om at leve på dette sted kaldet den fysiske verden.

Nysgerrigheden bliver til en Skive

Nysgerrigheden vidste da den for første gang lukkede ned for at udforske et mønster i støjen, at al den anden støj også skulle undersøges. Der var så meget mere at lære inden i Tiltrækningen. Men nu, for at undgå at falde i søvn igen og blive fortabt i mønstre som tilfældigt opstod undervejs, besluttede Nysgerrigheden at forblive bevidst om hvem og hvad den var.
Nogle af livsforløbene i Nysgerrighedens samling havde fulgt ensartede mønstre af følelsesmæssige energier. Hver især havde lært mere i forskellige tidsområder omkring detaljer af et bestemt mønster. Nogle havde været djævle. Nogle havde været helgener. Der var mange, mange andre variationer der imellem. Nysgerrigheden begyndte at gruppere alle sine jeg’er som havde fulgt lignende mønstre i deres livsforløb. Efterhånden som den gjorde det, begyndte hver gruppe at danne en basal, sammenhængende personlighed. Da de alle var blevet ordnet og lighederne i jeg’erne sammensmeltet, var der ti, måske tolv forskellige følelsesmæssige energimønstre eller personligheder. Nysgerrigheden samlede alle sine jeg’er sammen i en Videnskonstellation, en Skive, en Klynge. Alle var blevet uadskillelige dele af hvad Nysgerrigheden nu vidste at Den var.

En plan

Mens den betragtede sin samling, sin Skive fyldt med erfaringen af dens livsforløb, spekulerede Nysgerrigheden over hvordan der kunne indsamles mere som den ikke vidste noget om. Ved at kombinere følelsesmæssige energier – personligheder – fra sin Skive til nye mønstre kunne Nysgerrigheden opbygge nye personligheder. Hver enkelt den opbyggede fra sig selv, kunne være anderledes end enhver anden kombination som Nysgerrigheden før havde oplevet. Hver enkelt ville have samme formål som Nysgerrigheden. Hver enkelt ville udforske det ukendte og indsamle alt det den kunne finde. Hver enkelt ville udforske der hvor dens særlige sæt af følelsesmæssige energier end Tiltrak den. Nysgerrigheden ville blive på sikker afstand hvor Tiltrækningen ikke var så kraftig at den kunne blive fristet til at falde i søvn igen. På denne måde kunne Nysgerrigheden trygt udforske resten af Tiltrækningens skrækkelige støj. Nysgerrigheden ville bruge disse nyligt opbyggede kombinerede personligheder til at skabe sine egne sonder!

Nysgerrighedens egne sonder

Nysgerrigheden frydede sig over enkeltheden i denne plan. Ved at bruge sig selv som model formede Nysgerrigheden mange sonder, alle forbundet til den selv med et fint, tyndt bevidsthedsfilament. Hver sonde var forbundet til alle dele af sig selv på Skiven med Nysgerrighedens personligheder. Nysgerrigheden ville sende disse sonder ind i livscyklusser på jorden. De ville følge deres veje liv efter liv hvor end deres mønstre tog dem hen.

Nysgerrigheden afsender sine sonder

Uhindret af overvejelser om tid og rum stod det Nysgerrigheden frit for at vælge hvor som helst og når som helst i jordens fremtid, fortid eller nutid. Alle ville være egnede som startpunkter for sonderne. Ved at samle opmærksomheden om mønstre inden for Tiltrækningen der endnu ikke var tilstrækkeligt udforskede, afsendte Nysgerrigheden sine sonder til forskellige tider og steder i den fysiske verden. De ville ganske sikkert blive fortabt i Tiltrækningen idet de fulgte deres mønstre, men de ville hele tiden indsamle på deres vej. Gennem deres bevidsthedsfilamenter ville Nysgerrigheden modtage viden om alle deres bevægelser. Og selvfølgelig ville Nysgerrigheden, fra hver del af sit Selv på Skiven, sende vejledning gennem stiernes snørklede veje. Denne Vejledning var Nysgerrighedens forsøg på at fastholde en sondes fokus på sit påtænkte formål. Udtrykt som følelser, tanker, visioner, intuition, drømme og så fremdeles til sonderne, kunne Nysgerrigheden foreslå steder at udforske og ting at gøre. Denne vejledning ville blive overført gennem bevisthedsfilamenterne fra Skiven og assistere sonderne. Og tilbage fra sonden, gennem de samme filamenter, ville der komme erfaring og viden om flere mønstre i støjen.

Tilføjelse til Skiven

Nysgerrigheden havde hele tiden vidst at det ville ske. Med tiden ville en af dens sonder begynde at vågne op og huske ophavet til sin nysgerrighed. En sjælden god gang kom en sonde tilbage til Skiven under en af sine drømme. Sonder husker sjældent mødet efter de er vendt tilbage til den fysiske verdens distraktion. Faktisk var sondernes drømme næsten det eneste tidspunkt hvor Nysgerrigheden kunne kommunikere direkte med dem på nogen måde. Selv da forvrængede deres indvikling i Tiltrækningen sædvanligvis kommunikationen så meget at en sådan kontakt sjældent tilføjede meget retning til sondernes liv i den fysiske verden.
Det var altid en fornøjelse når en sonde begyndte at vågne op. Det skete sædvanligvis når de blev nysgerrige efter hvem og hvad de var. Nogle af dem fandt endda Skiven. Det var en særlig gave når sonden havde tilstrækkelig bevidsthed til at huske kontakten. Jo mere de huskede, desto større var chancen for at de ville vågne op af sig selv. Når de faktisk vågnede, huskede de deres nysgerrigheds ophav. Det igangsatte nogle gange en genkaldelsesproces der kunne kulminere i at en sonde blev genforenet med Skiven. Når disse sonder blev genforenet med Skiven, gjorde de det som nye og tydeligt forandrede medlemmer af Skiven. De var blevet opbygget som unikke kombinationer af originale Skivemedlemmer og kom som sådanne tilbage med unikke forståelser af Tiltrækningen. Dette blev særdeles værdsat idet det åbnede op for så mange flere muligheder med hvilke Tiltrækningens støj kunne blive sonderet. Efterhånden som sonderne kom tilbage og huskede deres ophav, kunne alt det de havde indsamlet bruges til at forme nye sonder. Viden blev forøget med en stadig større rate idet sonderne blev i stand til at favne mere og mere af Tiltrækningen. Hele denne proces havde strakt sig over meget lang tid, og medlemmerne af Skiven, alle de dele af sig selv som Nysgerrigheden havde udviklet sig til, kunne tælles i tusinder.

Kontakt

En forårsdag i marts 1974 fandt endnu en sonde Skiven. Han havde været i lige præcis den rigtige sindstilstand til at huske da Nysgerrigheden sendte Vejledningen. Han var mentalt årvågen og afslappet uden ret megen distraktion i sit sind. Nysgerrigheden havde præsenteret en vision af Skiven og sonden havde set den! Det var sådan et fængslende billede, så anderledes fra alt andet han nogen sinde havde set før. Det havde en blid, nænsom tiltrækning, og ganske ligesom Nysgerrigheden var sonden også var nem at lokke hen til Tiltrækningen.

En begyndende Opvågnen

Efterhånden som sonden spekulerede over betydningen af Vejledningen, begyndte han at huske hvem og hvad han er. Det tog Nysgerrigheden sytten år at etablere direkte, bevidst kontakt igen. Sytten år var gået for sonden før han hørte Vi elsker dig i en anden Tiltræknings tilfældige lyserøde støj. Nu ved han at han er et Jeg/Dér. Han er en mindre Adskilt del af den Totale Enhed som Nysgerrigheden er ved at blive til. Og efterhånden som han indsamler mere og opfylder sit formål, ved han at han en dag vil genforenes med Skiven som et nyt og unikt medlem. Han ved at han også er ét med Bevidstheden som afsendte Nysgerrigheden som en sonde, længe før der var en begyndelse. Selvfølgelig havde Bevidstheden været klar over denne udforskning af SigSelv hele tiden, forbundet som den er med dette fine bevidsthedsfilament til Nysgerrigheden.

Gå ud?

I Bob Monroe's beskrivelse af hans Jeg/Dér eller Klynge talte han om at betragte en anden klynge idet det sidste medlem vendte tilbage. Han beskrev at når dette skete, ville klyngen gå ud - den ville forsvinde. Han havde en teori om at en sådan klynge kunne beslutte at skabe Sin egen realitet et andet sted. Måske ville denne nye realitet påvirke oplevelsen hos andre sonder den indfangede i sit kredsløb. Måske ville den skabe en bedre verden. Jeg har endnu ikke personligt overværet en klynges forsvinden, så jeg ved ikke om den del er sand.
Jeg håber at du har været i stand til at lytte til min historie om Nysgerrigheden med dine følelser. Hvis du lyttede til ordene, lød det sikkert forvirrende. Efterhånden som jeg er fortsat med at udforske Efterlivets Nye Verden, har jeg opnået større indblik i visionen om Skiven. Den synes at foreslå at vi alle eksisterer samtidigt på mange forskellige lokationer. Efterlivet indeholder mere end blot døde mennesker. Vi som anser os selv for at være levende, lever der også. Jeg føler endnu ikke jeg ved alt om betydningen af den vision, men jeg ved at jeg er Nysgerrigheden.