De sanseevner der er nødvendige for at kunne udforske efterlivet, er så latterligt enkle at det sværeste er at tro på at du gør det. Hvis nu jeg beder dig om at huske et kæledyr du havde som barn. Faktisk - prøv at holde op med at læse lige nu, luk dine øjne et øjeblik, og husk et kæledyr du havde som barn. Fik du et indtryk af dit kæledyr? Så du det for dit indre blik? Huskede en bestemt oplevelse med det? Mærkede de følelser du havde for det? Hvis du havde NOGET indtryk af dit kæledyr, er du i stand til at lære at udforske Efterlivet. Helt grundlæggende er det så simpelt.
Da jeg begyndte, troede jeg skulle lære en eller anden eksotisk teknik som bevidste ud af kroppen-rejser. Jeg opdagede at sådanne eksotiske teknikker er fuldstændig unødvendige. Faktisk forhindrede min tro på at det var nødvendigt, mig i at lære at udforske Efterlivet i meget lang tid. Først da jeg forstod at forestillingsevnen er et kommunikationsværktøj, begyndte jeg virkelig at gøre fremskridt. Min første bog redegør for den del af min rejse der førte til den forståelse. Den og mine efterfølgende bøger fortæller historien om mine oplevelser da jeg begyndte at opdage flere af de teknikker og metoder jeg lærte til at udforske hinsides den fysiske verden.
Det vigtigste der støttede min indlæring, var et stykke lydteknik kaldet Hemi-Sync®. Da Robert Monroe udforskede den menneskelige bevidsthed, opdagede og udviklede han denne teknologi. Han fandt ud af at bestemte lydmønstre kunne flytte ens opmærksomhedsfokus til bestemte ændrede bevidsthedstilstande. Disse lydmønstre har intet at gøre med underbevidst suggestion. De er en blanding af rene lydtoner som påvirker menneskers hjernebølgefrekvensmønstre. Med medvirken fra den person der lytter til disse lydmønstre, arbejder begge hjernehalvdele unisont. Robert Monroe og Monroe Instituttet (TMI) udviklede bestemte lydmønstre som fremmer et bevidst skift af ens opmærksomhedsfokus til bevidsthedsplaner vi normalt er ubevidste om. Under hvert af disse forskellige opmærksomhedsfokusser kan adgang til forskellige bestemte områder af den menneskelige bevidsthed nås og udnyttes.
Min træning under TMI's Lifeline-kursus lærte mig at få adgang til Efterlivets bevidsthedsplaner. Disse bevidsthedsplaner er kendt på TMI-sprog som Fokus 22, 23, Fokus 24, 25, 26, og Fokus 27. Numrene har ikke nogen anden betydning end at de er praktiske betegnelser for forskellige områder af den menneskelige bevidsthed. Der er specielle Hemi-Sync-lydmønstre for hvert af disse Fokusplaner. Ved samarbejdsvilligt at lytte til Hemi-Sync-lyden for et givent Fokusplan, lærte jeg at skifte mit opmærksomhedsfokus til det plan. Ved at lære at blive opmærksom på indtryk jeg modtog (præcis ligesom da du huskede et kæledyr fra din barndom) mens jeg befandt mig på det pågældende Fokusplan, lærte jeg at udforske Efterlivet.
Som ingeniør var noget af det der tiltrak mig ved TMI's metoder, deres teknologiske grundlag. Jeg behøvede ikke at følge nogen andens overbevisninger. Jeg behøvede ikke ændre mine spisevaner, bukke for en guru eller gå ind i en sekt. Alt hvad jeg skulle gøre, var at udnytte Hemi-Sync-teknologien og lære at blive opmærksom på mine indtryk. Derefter var det bare et spørgsmål om at arbejde med mine egne forventninger om hvad jeg ville eller ikke ville finde i Efterlivet. Det viste sig at være den sværeste del.
At opøve de sanseevner der skal til for at udforske efterlivet, var latterligt enkelt. At arbejde med mine overbevisninger var til gengæld ulidelig svært. De ting jeg prøvede som virkede og som ikke virkede, er beskrevet i historien om min rejse i mine to første bøger.