Jeg behøver nok ikke fortælle dig hvad afdødekontakt er – ordet siger det hele: At få kontakt til en afdød.
Kan man det? Ja, det kan man. Jeg har prøvet det flere gange (jeg er ikke uddannet medie), og det kan du også.
Du kan selv få kontakt med en du har mistet
Måske har du tænkt at afdødekontakt kun er noget folk med særlige evner kan. Eller at du er nødt til at opsøge et medie hvis du vil have kontakt med en der ikke længere er fysisk i live.
Min erfaring er en anden.
Kontakt til afdøde kan være langt mere naturligt end vi ofte gør det til. Og i mange tilfælde er det langt stærkere når du selv oplever kontakten end når andre formidler den for dig.
Derfor har jeg lavet onlinekurset Kontakt til en afdød – du kan selv.
På kurset lærer du en konkret metode til selv at søge kontakt med en du har mistet – uden at du behøver være uddannet medium, clairvoyant eller født med særlige evner.
Afdødekontakt behøver ikke være mystisk
Jeg har længe haft den mission at afmystificere afdødekontakt.
For mig er kontakt med afdøde ikke noget der behøver være omgærdet af frygt, højtidelighed eller mystik. Det er hverken forbudt eller farligt – bare naturligt.
I virkeligheden er ordet Efterlivet eller ‘livet efter døden’ misvisende. For der er faktisk kun ét liv – og noget af det er fysisk, mens noget andet er ikke-fysisk. Så det vi kalder Efterlivet, er bare en anden dimension af livet.
Du må gerne tage kontakt til en afdød
Nogle har hørt, at man ikke må kontakte afdøde direkte. Eller at man ikke må forsøge at få kontakt til en navngiven person.
Det er ikke min erfaring.
Jeg plejer at sammenligne det med at ringe til et levende menneske. Du må altid gerne ringe op. Det betyder ikke at personen altid tager telefonen. Det betyder heller ikke at samtalen altid bliver tydelig eller let.
Nogle gange er der “knas på linjen”. Nogle gange får du ikke svar.
Men selve det at række ud er ikke forkert.
Når du arbejder med afdødekontakt på en kærlig, respektfuld og jordnær måde, forstyrrer du ikke nogen. Du indleder kærligt en mulighed for kontakt.
Kan man virkelig selv få kontakt til afdøde?
Ja, det kan man godt.
For nogle kommer det meget naturligt. De ser, mærker eller kommunikerer med afdøde næsten lige så let som de kommunikerer med levende mennesker.
For de fleste af os er det mere subtilt.
Måske kommer kontakten som billeder, fornemmelser, ord, stemninger, indre viden eller små glimt. Måske er du i tvivl om om du bare selv finder på det hele. Måske opdager du først bagefter at noget af det du fik ind, faktisk kan bekræftes i det fysiske.
Tvivlen fylder meget for de fleste.
Bruce Moen sagde altid at det er så let, at det sværeste er at tro på, at du faktisk gør det. Og det er også min erfaring.
Metoden er ikke særlig svær. Det svære er at stole på den subtile måde kontakten viser sig på.
Hvorfor lære det selv i stedet for at gå til et medie?
Jeg har selv fået beskeder gennem medier og clairvoyante efter min fars død i 1997. Flere fortalte mig, at han var omkring mig, og nogle kunne sige ting, de ikke umiddelbart kunne vide.
Det var rart.
Men det var først i 2010 da jeg på en workshop med Bruce Moen spontant fik kontakt med min far selv, at det virkelig gik ind. Ikke bare som en rar tanke, men som en levet erfaring – en viden.
Det er den forskel jeg gerne vil give videre.
For når du selv mærker kontakten, kan den lande et helt andet sted. Ikke nødvendigvis fordi oplevelsen er dramatisk eller stor, men fordi du selv har haft den.
Onlinekurset Kontakt til en afdød – du kan selv
Mit onlinekursus er for dig, der gerne vil lære en konkret, guidet metode til afdødekontakt.
Du kan tage kurset uanset hvor du bor, og lige når det passer dig.
Det eneste vigtige er at du har lyst til at undersøge om du selv kan mærke forbindelsen.
Kurset er især relevant for dig der:
- har mistet en du gerne vil i kontakt med
- ikke ønsker at være afhængig af et medie
- gerne vil arbejde trygt og guidet
- er nysgerrig, men måske også i tvivl
- har brug for en metode hvor du bliver vejledt trin for trin
- gerne vil lære at bede om beviser og skelne fantasi fra kontakt.
Du behøver ikke have særlige evner. Du behøver heller ikke tidligere erfaring med afdødekontakt.
Hvad er afdødekontakt?
Afdødekontakt betyder at du søger forbindelse med et menneske eller et dyr som engang har levet i en fysisk krop.
Min forståelse er at bevidsthed ikke er afhængig af kroppen på samme måde som mange tror. Når kroppen dør, kan bevidstheden stadig være tilgængelig på et andet plan.
Det betyder ikke at al kontakt så er tydelig. Det betyder heller ikke at du altid får de svar du ønsker. Det betyder bare at der er en mulighed for kontakt, og at du kan træne det og blive bedre.
Kan alle lære afdødekontakt?
Det er min påstand, ja.
Nogle har lettere ved det end andre. Sådan er det med det meste. Nogle har nemt ved musik, andre skal øve sig. Nogle har nemt ved meditation, andre bliver rastløse. Nogle mærker subtile indtryk tydeligt, andre skal først lære at lægge mærke til dem.
Men du behøver ikke være et naturtalent for at lære metoden.
Du skal snarere være villig til at øve dig, være åben og tage dine indtryk alvorligt nok til at undersøge dem – uden at tro blindt på alt.
Hvad hvis jeg tvivler på om det virker?
Så er du helt normal.
Tvivl er en af de største barrierer i afdødekontakt. Der er ikke noget galt med at være i tvivl, men det kan få dig til at afvise oplevelsen mens den sker, så åbenhed er en nødvendighed.
Mange forventer at kontakt skal føles som en tydelig samtale med en fysisk person. Sådan er det sjældent. For det meste er kontakten mere subtil: Et billede. En fornemmelse. En sætning. En stemning. En pludselig viden. En detalje du ikke selv forstår betydningen af, men som senere viser sig at give mening.
Derfor arbejder jeg også med beviser.
Hvis du er i tvivl, kan du bede den afdøde vise eller fortælle dig noget du ikke selv kunne vide uden at have haft kontakt med dem. Når den slags oplysninger bagefter kan verificeres, bliver tvivlen gradvist mindre.
Kan man få kontakt hvis den afdøde er genfødt?
Ja.
Det kan lyde mærkeligt hvis man tænker på personligheden som noget der enten er ét sted eller et andet sted. Men hvis vi forstår mennesket som ånd eller bevidsthed hvor kun en del er projiceret ned i en fysisk krop, giver det bedre mening.
Den personlighed du kendte, kan stadig være tilgængelig som et aspekt eller aftryk på et andet plan selv om en anden del af bevidstheden er gået videre.
Bruce Moen skriver mere om det i sine bøger.
Kan man få kontakt med en afdød, der talte et andet sprog?
Ja.
Sprog er ikke den største barriere i afdødekontakt, for kommunikationen foregår ikke nødvendigvis med ord.
Ofte sker der en form for indre oversættelse gennem de ikke-fysiske sanser. Du kan opfange betydningen, også selvom personen talte et andet sprog mens vedkommende levede.
Skal der gå noget tid efter døden?
Ikke nødvendigvis.
Nogle gange kan kontakten være mulig kort tid efter døden. Andre gange kan det føles som om personen ikke er tilgængelig lige nu.
I den metode jeg underviser i, arbejder du med en ikke-fysisk hjælper. Hvis der er en grund til at kontakten ikke er mulig på det tidspunkt, kan du bede om at få det vist eller forklaret.
Igen bruger jeg ofte telefon-metaforen: Du kan godt ringe op, men det er ikke sikkert at personen kan tage telefonen lige nu.
Kan man bede afdøde om tegn?
Ja, det kan du godt.
Mange beder om tegn i form af fjer, sommerfugle, sange, dufte eller andre små hændelser.
Mit råd er: Gør det enkelt.
Hvis du beder om noget meget specifikt og næsten umuligt, gør du det unødigt svært. Det betyder ikke, at præcise tegn aldrig kan ske. Men i afdødekontakt hjælper det ofte at arbejde med lethed og tillid i stedet for krav og test.
Du kan godt bede om et tegn. Bare lad det være noget der giver kontakten plads til at vise sig.
Er der garanti for kontakt?
Nej. Det ville jeg ønske der var, men det er der ikke. Eller måske er der, men der er ingen garanti for at du sanser kontakten.
Jeg kan ikke garantere at du får kontakt til en afdød, ligesom jeg ikke kan garantere, at du får kontakt til et levende menneske hver gang du ringer.
Men jeg kan give dig en metode, en tryg ramme og en kærlig måde at arbejde med kontakten på.
Er afdødekontakt farligt?
Nej, det er ikke min erfaring.
Når afdødekontakt foregår kærligt, roligt og respektfuldt, oplever jeg det ikke som farligt. Det er kommunikation med mennesker eller dyr du har haft en relation til – bare uden den fysiske krop.
Når mennesker bliver bange for det ikke-fysiske, skyldes det ofte at de ikke ved hvad de oplever, eller hvordan de skal forstå det.
Som barn kunne man blive bange for en skygge i mørket. Men når lyset blev tændt, viste det sig måske at der bare hang en jakke på en bøjle på døren.
Sådan kan det også være med det ikke-fysiske. Frygt og uvidenhed kan farve oplevelsen.
Når det er sagt, skal du selvfølgelig altid lytte til din egen mavefornemmelse. Hvis noget i dig siger nej, skal du ikke presse dig selv.
Du behøver ikke tage en hel uddannelse i afdødekontakt
Hvis du vil arbejde professionelt med afdødekontakt, er det vigtigt at dygtiggøre dig grundigt. Så kan en længere uddannelse eller et mere omfattende forløb være relevant.
Men hvis dit ønske først og fremmest er at få kontakt med en du selv har kendt og mistet, behøver du ikke nødvendigvis gå den vej. Så kan et simpelt, kort onlinekursus være nok.
Lær at tage kontakt hjemmefra
Med onlinekurset Kontakt til en afdød – du kan selv får du en guidet metode du kan bruge hjemme hos dig selv.
Du bliver ført igennem processen så du ikke selv skal huske alle trin undervejs. Det gør det lettere at slappe af, holde fokus og være åben for det, der viser sig.
