Jeg havde en nærdødsoplevelse for snart 15 år siden. Og efter jeg mistede min far i marts i år, har den oplevelse jeg selv havde dengang, fyldt meget i mig igen.
Jeg var ude for en ulykke. Alene. Jeg følte jeg svævede, højt, og kunne se mig selv ligge nede på jorden. Jeg blev ligesom hevet op i mine hænder og arme og blev helt let. Da jeg vendte mig om oppe i himlen, og så mig selv ligge der, besluttede jeg mig for at det var forkert. Jeg skulle leve mange år endnu og mine forældre skulle ikke opleve at miste mig.
Jeg ville ned på jorden igen.
Jeg hørte en kvindestemme sige jeg skulle ta det roligt og at hun nok skulle hjælpe mig.
Med et Z fløj jeg tilbage i min krop. Vågnede og følte mig tung igen. Der var pludselig en masse mennesker omkring mig. Jeg havde ikke set hvor de kom fra.
Oplevelsen fyldte meget i mig i dagene efter og jeg spurgte lægerne hvor det var jeg havde oplevet. De sagde det nok var manglende ilt et øjeblik/min hjerne der spillede mig et pus.
Ser ikke døden som noget dramatisk. Det var meget fredfyldt. Og jeg følte mig ikke alene.
Håber min far fik den samme lette rejse væk. Og håber selvfølgelig at jeg ser ham igen når tiden er der.