Tilmeldingerne er begyndt at rulle ind til Gateway Voyage i efteråret, og det er jeg supertaknemmelig for. ❤
Nu er det jo ikke alle mine læsere her der skal eller overhovedet er interesserede i at komme med, så jeg lover at bestræbe mig på at fortælle ting om det du forhåbentlig vil finde interessant at læse alligevel.
Som f.eks. det jeg vil forære dig her: kapitlet Gateway Voyage fra Bruce Moens bog Rejser ind i det Ukendte.
Der kan du læse en detaljeret beskrivelse af hans oplevelse under netop det kursus jeg afholder sammen med Rolf Nuyts i Danmark i uge 42. Og det siger lidt om hvad mulighederne er på sådan et kursus. Det er forbløffende sager!
FOKUSPLANER
Robert Monroe (ophavsmanden til begrebet ud af kroppen-oplevelse og til Hemi-Sync) satte nogle ganske neutrale betegnelser på de forskellige bevidsthedstilstande han oplevede på sine rejser. Han kaldte dem fokusplaner. De fire fokusplaner man lærer at udforske på en Gateway Voyage, er:
Fokus 10: Sindet er vågent, men kroppen sover.
Fokus 12: En udvidet bevidsthedstilstand “hvor din bevidsthed har bevæget sig hinsides grænsen for din fysiske opmærksomhed”.
Fokus 15: En tilstand hvor tid ikke eksisterer.
Fokus 21: Broen til andre energisystemer.
I det gratis kapitel kan du læse hvad Bruce fik ud af at gå ind i de fire forskellige bevidsthedsplaner. Og når jeg vælger at give dig det, er det fordi det er lidt svært at svare kort på spørgsmålet “hvad er Gateway Voyage for noget?”
Som altid skal du lige have en advarsel om forventninger med inden du læser om andres oplevelser (hvis du selv har tænkt dig at lære de samme metoder). Den kan du læse her: Spænd ikke ben for dine sanser
Og så må du gerne hente det gratis kapitel her: Gateway Voyage (pdf-fil): Gateway Voyage 🙂
Kærlig hilsen
Anja
P.S. Du behøver ikke betale hele kursusbeløbet nu, men kan nøjes med et depositum på 3715 kr. Så er din plads sikret til early bird-pris, og resten skal bare betales senest d. 1. september. Du kan læse mere og tilmelde dig her: Gateway Voyage Møn uge 42
P.P.S Finder du bare fokus 10 og 12 interessant (og tro mig, der kan ske meget dér), men synes Gateway er for stor en mundfuld (også økonomisk), så tag i stedet på min todagesworkshop til en brøkdel af prisen. De næste planlagte datoer er:
16./17. juli
20./21. august
17./18. september
Det giver dig i øvrigt en rabatkupon som gør at du sparer 200 EUR (1480 kr.) på Gateway Voyage hvis du senere skulle få lyst til at deltage i den. (Den rabat kan ikke kombineres med andre rabatter). Vælger du at deltage i begge dele, bliver weekendworkshoppen altså enten gratis eller virkelig billig.