Alle kan meditere (jo, også dig)

”Jeg kan ikke meditere” hører jeg ofte nogen sige. Og det passer ikke. Hvis du tror du ikke kan meditere, er det fordi du tror meditation er noget andet end det er.

Meditation er en proces. Det er muligt vi med vores meditation søger at opnå en særlig tilstand – en meditativ tilstand. Og det er nok det der forvirrer os lidt – at vi kalder både det ene og det andet for ”meditation”. Både vejen og målet.

Men det er vejen der er det vigtigste. Du kan aldrig nå målet uden at gå vejen. Og alle kan gå vejen.

At sige ”jeg kan ikke meditere” svarer til at sige ”jeg har ikke talent for at spille klaver” når det vi faktisk mener, er ”jeg kan ikke spille Chopins Minutvals”. Vi kan alle – forudsat vi har lemmer at trykke tangenterne ned med  – sætte os ved et klaver og spille noget. Spørgsmålet er om vi er tålmodige nok til at blive ved indtil Minutvalsen flyder let fra fingrene.

Vi kommer aldrig til at lære at spille Chopin hvis vi ikke er villige til faktisk at sætte os ved klaveret. Vi når ikke målet uden at gå vejen. Og det ville være noget vrøvl at sige at vi ikke ”spiller klaver” før vi spiller en fejlfri Minutvals. Vejen derhen er også  at spille klaver – ikke kun at spille fejlfrit.

Og det er  det samme med meditation.

Jeg har lavet en del guidede meditationer og bruger selv andres med stor fornøjelse. Når jeg altså har et særligt formål med meditationen.

Men her er den eneste vejledning du faktisk behøver: Sæt dig i en behagelig stilling. Luk øjnene. Bliv siddende i noget tid. Åbn øjnene.

Du behøver ikke tænke på din vejrtrækning. Du behøver ikke gøre noget med dine tanker. Jo mere du gør, desto mindre mediterer du faktisk.

Tanker er der bare. Det er fint.

Du kan godt på et tidspunkt opnå en tilstand hvor du ikke længere bemærker dem, og så vil du måske – når du bemærker dem igen – tænke ”jubiii, nu kan jeg meditere”, men det der skete, var bare at du nåede det mål du oprindeligt havde med at begynde at meditere. Du har mediteret hele tiden. Også dengang du ikke kunne lade være med at bemærke dine tanker.

Meditation er villigheden til at sætte sig ned og bare være med sig selv. Ikke andet. Hvad der kommer ud af det, er det spændende ved meditation. Ikke slutresultatet i sig selv, men vejen. Det er der alle indsigterne kommer. Det er der alting falder på plads. Det er der de sjove oplevelser findes.

Og jo, det er også dejligt at være i en mål-tilstand af ”ingen tid” eller ”ingen tanker” eller “et med alt”, men hvor tror du magien findes?

Den findes når du kommer ud af den tilstand igen. Når du vurderer den, reflekterer over den, fryder dig over den. Når du lever i den bevidsthed at den tilstand eksisterer. Når du ved at du kan finde den igen. Eller måske rettere: At den tilstand kan finde dig igen. Når du villigt sætter dig ned og åbner dig for den ved at meditere. Og véd at det faktisk er vejen der er det virkelig interessante – ikke destinationen.