De 3 største misforståelser om bekræftelser og positiv tænkning – og en guide til aktiv positivitet

Nogle kalder dem bekræftelser, andre kalder dem affirmationer. De her positive sætninger vi (særligt os der kalder os spirituelle) går og siger til os selv. De kan f.eks. lyde: “alt er som det skal være”, “jeg har altid penge nok”, “jeg er sammen med den rette partner”, “jeg elsker og accepterer mig selv” og “alt hvad jeg har brug for, dukker op på det helt rigtige tidspunkt”. Ideen er at man siger de her ting til sig selv med jævne mellemrum i løbet af dagen. Og det gør man selv om – eller måske især når – ens aktuelle situation ikke helt stemmer overens med det man siger. Man siger måske “jeg har altid penge nok” mens man er økonomisk på røven. Eller “jeg er sammen med den rette partner” når man er allermest træt af sin kæreste. For dem der har misforstået hvad bekræftelser handler om, virker det helt hen i vejret. Derfor vil jeg her fortælle om mit syn på bekræftelser og positiv tænkning og give en guide til hvordan jeg bruger det. Med udgangspunkt i de misforståelser jeg er stødt på.

Misforståelse nummer 1: Vi må ikke være vrede eller kede af det

Gu’ må vi så! At tænke positivt handler ikke om for alt i verden at undgå alle de såkaldt negative følelser. Sker der noget i dit liv, har du en naturlig reaktion på det – positiv eller negativ. Hvis nogen prøver at pådutte dig et positivt mantra når du lige har mistet din kæreste eller, dit barn er blevet indlagt med en alvorlig sygdom, så er det ikke positiv tænkning der fejler noget, men din samtalepartners situationsfornemmelse. Det er næppe lige dér du er åben for at begynde på positiv tænkning hvis du ikke har været det før.  Men vi er også nogle der ikke ville føle os trådt på hvis nogen sagde “tillykke med dit tab”, fordi vi ved at der er en gave i det. Det uheldige er at tro at alle har det sådan eller kan se gaven lige med det samme. Selvfølgelig må du være vred.

Forskellen på en positiv tænker og en negativ tænker er at den positive er opmærksom på at “også dette vil gå over”, og det præger tankegangen i positiv retning. Den negative bekræfter pessimistisk for sig selv at “livet er svært”, “jeg er uheldig”, “det bliver aldrig bedre” eller lignende – dvs. det er ikke bare denne her situation der er noget lort – det dårlige vil efter al sandsynlighed aldrig stoppe.

Hvordan vi end har det, er til hver en tid helt okay! Men er det ikke rart at vide at der findes metoder til at få det anderledes når vi er klar og har lyst til det?

Misforståelse nummer 2: Det er fornægtelse af virkeligheden

Det er klart at hvis man med et stift og uægte smil skøjter hen over alle sine problemer med et “alt er som det skal være” uden virkelig at mærke at det er sådan (måske fordi man ikke forstår betydningen af den sætning – den kommer jeg ind på om lidt), så er det et usundt mantra. Men hvad nu hvis virkeligheden er en anden end du tror? Positive tænkere fornægter ikke virkeligheden – de har bare et andet syn på den.

At alt er som det skal være, kan betyde at man ser livet i et lidt større perspektiv. For mig er det f.eks. sådan at det her liv ikke er det eneste liv jeg har. Jeg er fuldt overbevist om at reinkarnation er et faktum, og at min livsbane (ikke bare dette liv, men alle tidligere og kommende med) er en lang udviklingsvej. Der er noget jeg skal lære af alle mine glæder og sorger. De mennesker eller hændelser der giver mig sorger, giver mig i virkeligheden en kæmpestor gave. Det er ikke altid jeg med mit menneskelige sind kan se gaven i det øjeblik jeg får den (og derfor er det også helt okay at jeg reagerer såkaldt negativt på den – indledningsvis), men i et større perspektiv hvad ved jeg så egentlig om det?

Min personlige erfaring er at de største sorger i mit liv faktisk er de største gaver jeg har fået. Jeg ville ikke have undværet en eneste af dem (nu – dengang ville jeg gerne, men hvad vidste jeg?). Derfor ved jeg også at alting er som det skal være. Også selv om jeg måske ikke kan se det lige nu. Måske kan jeg først se det når mit liv er forbi, men det ændrer ikke på det faktum at alt er godt.

Så i stedet for at fortælle mig selv at alt er noget lort, vil jeg hellere træne mig selv i at se det gode i alting. Og det kan jeg gøre med positive påmindelser. Med træning bliver det nemmere og nemmere. Øvelse gør mester. At bruge positive bekræftelser i en “negativ” situation handler ikke om fornægtelse, men om intention. Hvad ønsker jeg faktisk af denne situation? Med negative tanker kan jeg holde mig selv fast i en nedadgående spiral. Med positive tanker kan jeg hive mig selv op. Hvilken vej vælger jeg og hvorfor?

Lad mig gentage fra punkt 1: Du må gerne være lige så vred og ked af det som du har brug for og lyst til. Men er du sikker på at du har ret i dine grunde til at være det? Måske undertrykker du i virkeligheden din glæde og din kærlighed? (Dét er der sjovt nok sjældent nogen der påpeger som noget usundt.) Det kan være du synes du bør være vred eller ked af det for en andens skyld. Måske vil du ikke tillade dig selv at være kisteglad hvis en anden lider? Måske har du en følelse af at hvis du tillader dig at være glad, så underkender du andres smerte. Eller at hvis du er positiv nu, så bliver du bare ligeglad og gør derfor ingenting ved problemet. Men måske kan omsorg og handlekraft godt eksistere uden at være ledsaget af bekymring?

Misforståelse nummer 3: Det har ingen betydning hvad vi tænker

Elitesportsfolk bruger mentaltræning til at vinde kampe og sætte rekorder. Professionelle musikere, skuespillere og foredragsholdere visualiserer sig til bedre præstationer. Det har en betydning hvad vi tænker. Går du i kamp og tænker at du sikkert vil tabe, så taber du. Chancen for at vinde er større hvis du forventer at du vinder. Videnskaben må endda erkende at resultatet af videnskabelige undersøgelser er påvirket af forventningen hos den der undersøger. Det har altså ikke bare betydning for dit eget velbefindende hvad du tænker, men også for de ting du er i berøring med.

At det virker, er der ingen tvivl om. Hvorfor det virker, kan vi måske diskutere. Men om det er Universet, Gud, hjernen, superstrenge, engle eller dna der er på spil, er ret ligegyldigt i denne her sammenhæng. Det har betydning hvad du tænker!

Problemet er selvfølgelig at vi ikke kan styre vores ubevidste. Vi siges at have 70.000 tanker i døgnet (hvis man da kan regne med det tal, men vi har i hvert fald mange!), og de fleste af dem er vi ikke engang bevidste om. Men vi kan arbejde med dem vi fanger, og på den måde påvirke vores indre tankemiljø i positiv retning.

En guide til aktiv positivitet

Nogle omtaler det at bruge positive bekræftelser som “at putte flødeskum på lort”. Derfor er det vigtigt at understrege igen at bekræftelser ikke handler om at dække over hvordan du virkelig har det. Men har du det så slemt at ingen verdens positive bekræftelser vil føles som andet end løgn og bedrag, så kan du arbejde med hvordan du har det, sådan at de positive bekræftelser bliver sande – indefra. Ikke fordi det ikke er okay at have det som du har det, men fordi du efter al sandsynlighed gerne vil have det godt.

Min yndlingsmetode er The Work af Byron Katie. (Er du mere til decideret terapi, minder det jeg taler om her, om kognitiv terapi.) The Work går ud på at man skriver en tanke ned (f.eks. “han skulle ikke have forladt mig”), og så undersøger man den tanke med 4 spørgsmål og vender den til sidst om for at se om det modsatte kunne være lige så sandt. Detaljerne kan du få på den danske side for The Work her hvor du bl.a. kan downloade en lille bog og et arbejdsark. Jeg kan ikke anbefale det varmt nok!

The Work har i øvrigt intet med bekræftelser eller positiv tænkning i traditionel forstand at gøre. Men med The Work kan man simpelthen ikke undgå at blive mere (og ægte!) venligt stemt over for sin omverden. Og man udvikler med tiden et andet syn på virkeligheden som gør at man ved at de positive bekræftelser er mere sande end de negative.

Hvordan formulerer man sine positive bekræftelser?

En god positiv bekræftelse er formuleret, ja, positivt og i nutid. F.eks. “jeg er sund og rask” i modsætning til “jeg vil ikke længere være syg”. Det er faktisk mest den følelse du får indeni når du bruger bekræftelsen, der betyder noget. Du kan prøve at sige de to sætninger for dig selv, og du vil (gætter jeg på) opdage at “jeg er sund og rask” føles åben og fri, mens ” jeg vil ikke længere være syg” føles lukket og armene-over-kors-agtig. Det er altså den første der giver dig en positiv følelse, hvorimod den anden føles skidt.

Et par tips hvis du føler at du putter flødeskum på lort her (og måske ikke er mester i at bruge The Work). Lad os sige at du ærlig talt bare føler dig pissesyg, og at erklære dig sund og rask, føles som løgn og fup. Husk som jeg skrev, at bekræftelser handler om intention. Hvad ønsker du dig, og hvad vælger du at fokusere på?

En måde at formulere bekræftelser på som giver en større følelse af personlig kraft, er at indlede dem med “jeg vælger”, altså her: “jeg vælger at være sund og rask”. En anden måde som flytter fokus fra at “det er jo løgn lige her og nu” er at indlede den med “når jeg har brug for det”, altså her: “når jeg har brug for det, er jeg sund og rask”.

Og lad mig igen anbefale: The Work, The Work, The Work! Fordi det bare fjerner lorten så du kan nyde flødeskummet, om jeg så må sige.

Snyd dig til gentagelsen

Jeg har i mange år brugt bekræftelser som adgangskoder – dem har vi jo mange af i dag som vi skriver hele tiden, os der er meget online. Lad os sige at jeg er syg og virkelig har brug for at blive rask til et foredrag i december, så ville jeg måske vælge koden JegRs+rask12. For hver gang jeg taster den kode, må jeg, for at huske den, tænke “jeg er sund og rask i december”. På den måde kan jeg ikke undgå at gentage det for mig selv flere gange om dagen. Jeg opdagede i øvrigt for nylig at jeg ikke er den eneste der har haft glæde af den metode. Her kan du læse artiklen: How a password changed one man’s life for the better om en fyr som bruger sine adgangskoder til at nå sine mål.

Taknemmelighed – et godt gammelt trick

Et godt gammelt tip til at få mere positivitet ind i sine tankemønstre er at føre taknemmelighedsdagbog. Det består ganske enkelt i at du hver aften inden du lægger dig til at sove, skriver ned hvad du har været glad for i løbet af dagen der er gået. Eller bare hvad du lige nu kan komme i tanker om at være glad for i dit liv. Der er altid noget at være taknemmelig for. Om ikke andet så at køleskabet har holdt ens mad kold så den ikke blev dårlig, at gulvet er helt og holder sengen som du lige nu ligger i, og at du kan trække vejret. Og at gøre sig det bevidst, har en stor positiv effekt – især når det bliver en vane.

Der er frit valg – positivitet er ikke noget tyranni

Desværre er der en tendens i øjeblikket til at se positiv tænkning som et tyranni. Vi vil fandme ha’ lov at være sure, vil vi! Og det har vi som sagt også. Men er vi det ikke kun når vi ikke tror vi har et valg?

Har du nogensinde prøvet at være helt nede i kulkælderen og så skete der pludselig noget komisk der fik dig til at grine? Et stykke tid efter var det faktisk svært at komme i tanker om at være nedtrykt, ikk’? Så hvad i alverden er der i vejen for aktivt at lære sig teknikker til at få revet sig ud af følelser man ikke gider være i? Ikke fordi der er noget galt i at være vred eller ked af det, men fordi vi bare sjældent har lyst til at være det. Og det er altså ikke nødvendigvis usundt eller ensbetydende med at vi fornægter sunde, naturlige følelser. Måske er det i virkeligheden mest usundt at fornægte glæden.

Lad mig sammenligne det med madvaner: Hvis du nu ser nogen have det fysisk dårligt og samtidig blive ved med at hælde alkohol, sukker og McD-mad i kroppen, så vil du måske få lyst til at foreslå dem at skifte det usunde ud med frugt og grønt. Og måske vil de tage det ilde op. “Hvad bilder du dig ind? Du tror nok det er let for alle at spise “det rigtige”! I øvrigt er sund mad dyr – jeg har ikke råd til det.” Det kan være de så vil råbe om om et sundhedstyranni. Alt imens de fortsat har det ad helvede til. Og bliver ved med at hælde gift i kroppen. Og det har de selvfølgelig lov til. Men det virker lidt tåbeligt, gør det ikke?

Jeg siger ikke at det er nemt for alle at vælge hverken sund mad (guderne skal vide at jeg selv har svært ved det) eller positive tanker, men jeg synes ikke det er tyranni at påpege at hvis man har lyst til ikke længere at have det ad helvede til, så er der faktisk brugbare løsninger. Jeg håber du har fundet nogle af dem ovenfor.