Pseudovidenskab – forskning vi ikke bryder os om resultatet af?

Is paranormal research pseudoscience? spørges der i en artikel på Huffington Post.

Diskuterer  man spiritualitet med en skeptiker (i ordets nyere betydning, dvs. en der er totalt lukket for muligheden for at der er mere mellem himmel og jord end det vi kan tage at føle på), får man ret ofte at vide at der jo ikke er lavet seriøs forskning på området. Det er ikke korrekt.

Men der er en tendens til at hvis forskning viser nogle resultater man ikke bryder sig om, så kan man bare pege fingre og kalde det pseudovidenskab. Det er jo ikke “rigtige forskere” der arbejder med “den slags”. En sær holdning til videnskab, egentlig. Man kan vel ikke rigtig undersøge noget som helst hvis man er lukket for visse mulige udfald af undersøgelsen.  

I sidste uge kommenterede fysikeren Russell Targ at hans forskning inden for remote viewing på Wikipedia bliver kaldt for pseudovidenskab: “Remote viewing is not “pseudoscience.” Please immediately drop that inaccurate and insulting term that you have scattered throughout my Wikipedia bio-page.

Eben Alexander kan vi også lige nævne her. En dygtig og højt respekteret hjernekirurg som fik en nærdødsoplevelse der vendte op og ned på hans tidligere overbevisninger. Og så var han ikke så højt respekteret længere.

Det er lidt sært at gode videnskabsfolk pludselig bliver anset for upålidelige fordi de vælger at beskæftige sig med noget der kunne gå hen at bekræfte noget af det religiøse og spirituelle har troet på i årtusinder. Hvad motiverne for det er, tør jeg ikke gætte på, for jeg gætter muligvis lige så forkert som de skeptikere der gætter på at jeg tror på et liv efter døden fordi jeg er bange for udsigten til det modsatte. (Det er jeg ikke.)

Engang var der en god ven der sagde til mig: “Anja, jeg kan simpelthen ikke forstå at en der er så intelligent som dig, kan tro på sådan noget”. Tja. Jeg er i hvert fald ikke intelligent nok til at forstå at nogen ikke kan – i det mindste være åbne for muligheden – hvis de sætter sig ind i emnet. Man kan f.eks. se Russell Targ fortælle om sine resultater med remote viewing gennem næsten 30 år her:

Er du interesseret i hvad der ellers findes af forskning der antyder realiteten af psykiske fænomener som andet end “noget vi bare finder på”, så søg efter bøger m.m. af f.eks. Dean Radin, Thomas Campbell og Bruce Lipton. Lynne McTaggarts bog Feltet skulle også  handle om det (den står på min bogreol, men jeg har ikke fået læst den). Kender du til andre der er interessante at lytte til i den forbindelse, så link gerne til dem i kommentarfeltet herunder.

Jeg er stor tilhænger af skepsis i betydningen “at have en undersøgende og iagttagende tilgang til tingene”. Jeg går bestemt ikke ind for at man tager det at noget af det man tror på kan bekræftes videnskabeligt, som tegn på at det alt sammen så er virkeligt. At remote viewing er virkelighed, betyder ikke nødvendigvis at engle også eksisterer. At healing virker, betyder ikke nødvendigvis at der så også er liv på andre planeter.

Men at nogle ting som tidligere er blevet betragtet som hokuspokus, nu viser sig at være en realitet, bør da bestemt give anledning til åbenhed for at noget af alt det andet kunne vise sig at holde vand også. Så lad os da alle være åbne for at vi kan tage fejl. Både os der tror på alt muligt og dem der ikke tror på noget som helst. Det må give den bedste mulighed for at finde frem til sandheden.

One thought on “Pseudovidenskab – forskning vi ikke bryder os om resultatet af?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.