Hvis du har prøvet at debattere i et spirituelt debatforum, har du måske også prøvet at en med-debattør tydeligvis synes du er helt forkert på den, men så lige krydrer sit indlæg med at kalde dig “søde” og ønske dig “en velsignet smuk dag i lys og kærlighed”.
Jeg ved ikke hvad intentionen er med det, men jeg føler mig talt ned til, og jeg får et indre billede af sådan en kvinde her:
Signalforvirring, ikk’? Sig nu for helvede det du mener, uden at pakke det ind. Eller! Pak dine kritikpunkter ind i saglige argumenter i stedet for at pege fingre. Det er nemlig oftest der jeg ser det – når nogen peger fingre. De har brug for at fortælle dig noget negativt om din person, men “det er jo ikke ondt ment”. Så hvis vi liiige ønsker lys og kærlighed, så har vi helgarderet os (not!). Ligesom hende her:
[youtube:https://www.youtube.com/watch?v=T6wOhtk3C3A]
Fri mig for alt dit lys og kærlighed når du ikke mener det. No offence.
P.S. Jeg pippede om det på Facebook, og skyggeekspert Pernille Melsted kaldte det for “spirituel undertrykt vrede forklædt som venlighed”. Det inspirerede hende til at skrive et interessant nyhedsbrev som du kan læse her (link desværre udløbet).
Virkelig noget, som kan tages til eftertanke! Tak for et glimrende blogindlæg.