Forleden lå jeg i fosterstilling og hulkede i nogle timer. Jeg skal spare dig for årsagen (og bekymringen – jeg er glad nu). Mens jeg lå der, tænkte jeg en hel masse om nogen der måtte kunne hjælpe mig. Jeg kender flere spirituelt indsigtsfulde mennesker, og jeg overvejede hvem af dem jeg kunne råbe “hjælp” til som så ville få en dyb indsigt i min situation og fortælle mig at alt nok skulle blive okay. At det hele vil ende godt, og at årsagen til min sorg skulle findes i en fjern fortid som så lige kunne lynheales. Derefter ville alt være godt igen, og jeg ville aldrig mere behøve blive ked af dét.
Åh, det ville have været så dejligt!
Men det skete ikke. Jeg råbte nu heller ikke “hjælp” til nogen. Jeg blev i min sorg og lod mig græde ud. Og så begyndte jeg at skrive. Og under skrivningen kom erkendelserne og følelsen af selv at tage ansvar.
Problemet med at søge svarene uden for os selv er at vi kan få dem at vide igen og igen og igen, men før det er selvoplevede sandheder, sidder de ikke rigtig fast. En måned efter at nogen imponerende har spået om ens fremtid, fortalt en noget man elskede at høre, kortlagt hele ens fortid, og fortalt en hvad alle ens problemer bunder i, og hvad man kan gøre ved dem, så sniger tvivlen sig ind igen. Måske var den anden god til at gætte. Måske gælder de her løsninger nok for nogle, men ikke lige for mig. Det føltes rigtigt da h*n sagde det, men det var alligevel ikke helt nok. Det føles som om problemet alligevel stikker dybere end det.
Og det er fordi der kun er dig til at give dig svarene. Der er kun dig til at finde løsningerne. Der er kun dig til at tage ansvaret for at bruge de løsninger du har til rådighed. (Og så kan “dig” i denne forbindelse i øvrigt forstås ganske bredt.)
Jeg siger ikke at du skal holde op med at spørge andre, tage sessions, gå på kursus og få behandlinger. Det er supergodt alt sammen. At udveksle med andre, giver nye indsigter, glæde, trøst og velvære, og det kan sandelig også give nogle ryk i din udvikling. Men sjældent uden at du har reflekteret en hel masse selv. Jeg siger derfor at du også skal huske at spørge dig selv. Brug de andre til at indsamle data. Se på muligheder. Hør forskellige synspunkter. Og spørg så dig selv, og find svarene og løsningerne der.
Hvis du trænger til at mærke efter i dig selv – hvis du trænger til at integrere alt det du har lært og læst og hørt og set og nu give plads til dine egne indsigter – så tag en weekend hos mig. Jeg kommer ikke til personligt at give dig den store åbenbaring, men jeg giver dig redskaber og rum til at få den – indefra. Se planlagte weekender her: Kalender
