Ud af kroppen-oplevelser kan være ganske hverdagsagtige

Noget af det skægge ved at høre meget Hemi-Sync om natten er at man, som jeg gjorde i morges, kan vågne af det og tænke “nu gider jeg ikke høre mere på det” og så forsøge slukke for det, men højttalerknappen VIL bare ikke give sig, og ledningen på telefonen nægter at lade sig hive ud selv om man prøver igen og igen og igen – “aaaaaaargh, godt nok er jeg træt, men SÅ slap er jeg sgu da heller ikke om morgenen??” – indtil det går op for en at ens fysiske krop ikke er vågnet endnu, så det er slet ikke den der forsøger at slukke for det … 🙂

Ud af kroppen-oplevelser er ikke altid noget med at tage lange flyveture – det kan være noget så tæt på det fysiske som at forsøge at slukke sit vækkeur uden held.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.