≡ Menu

Den største illusion

Det citat af Robert Monroe jeg oftest ser delt, er det her:

Den største illusion er at menneskeheden har begrænsninger“The greatest illusion is that mankind has limitations”

Det har han udtalt på baggrund af sine egne, sine kollegers og kursisters adskillige bevidsthedsrejser der viste ham at de fysiske rammer vi lader os begrænse af, er en illusion. En meget overbevisende en, må man sige, men dog en illusion.

Få er heldige at gøre sig den erfaring uden at “arbejde for det” gennem meditation eller andre bevidsthedsudvidende aktiviteter.

Hvis du kunne tænke dig at komme i en tilstand hvor den erfaring er mulig, så kan Hemi-Sync være det fartøj der hjælper dig ud af illusionen. Det er et vildt værktøj – og samtidig så blidt at det absolut ikke tvinger dig i en tilstand du ikke har lyst til at være i. Men for mange virker det som en længe savnet nøgle til den dør vi ved findes til vores (større) bevidsthed.

Som din “turguide” kan jeg ikke fortælle dig hvad der er bag din dør, for det er ikke nødvendigvis det samme som er bag min (måske er du klar til at se meget mere end mig, så det ville også være synd at begrænse din oplevelse ved at lægge min egen henover som rejsemål), men jeg kan vise dig døren og give dig nøglen.

Du kan selvfølgelig også selv (Hemi-Sync kan købes af enhver), men der er flere fordele ved at gøre det sammen med andre – især i den setting som min to-dagesworkshop er:

Det er en kæmpe hjælp at:

  • gøre det i en gruppe fordi gruppeenergien og samtalerne har det med at få tingene til at accelerere (en gruppe er hos mig ikke særlig stor – som regel 2-5 personer, og det er nok)
  • have en hjælper (mig) til rådighed – en som kender turen og vejen uden om blokeringerne, en som holder lommelygten når det virker mørkt og tåget, og som kan vise hvor lyskontakten sidder, så du ikke selv skal famle i blinde 🙂
  • gøre det i 2 dage i træk fordi dit ego ikke får lov at holde paraderne oppe så du ikke kan åbne døren – det bliver kørt lidt træt, og det er der en mening med.

Jeg kan intet garantere på sådan en rejse, men jeg kan fortælle at de 100 jeg foreløbig har ført igennem, samstemmende har fortalt om en interessant tur og en kropslig afslapning de ikke tidligere har oplevet. Og ganske mange har også oplevet at komme ud af den fysiske illusion.

Læs her hvad tidligere deltagere har udtalt: Udtalelser om min weekendworkshop

Den næste rejse tager vi d. 3. og 4. marts (2 af pladserne er taget). Læs om workshoppen, og tilmeld dig her.

Du kan se i min kalender hvad jeg ellers har planlagt. Der er bl.a. en alternativ messe i Korsør, et foredrag (om noget helt andet) i Aalborg og en 1-dagsworkshop om afdødekontakt (med en man selv har mistet).

Husk at du ALTID kan ønske en dato og et sted der passer dig. Jeg hører meget gerne fra dig hvis du er interesseret i mine aktiviteter, men bare ikke lige kan få tid og sted til at passe med dine ønsker. Måske har du ligefrem selv lyst til at arrangere en workshop el.lign.?


Du finder mine guidede meditationer, cd’er med Hemi-Sync, e-bøger og kurseruforklarbar.dk

Du kan købe Hemi-Sync til download her

Udforsk din bevidsthed
{ 0 comments… add one }

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.