Der er en særlig øvelse på 2. dag af min workshop. En øvelse som nogle deltagere (en af dem kan du læse om her) har et ganske særligt blik i øjnene efter at have lavet. Sammen med et STORT smil og et forundret “wow …”. Øvelsen hedder Quantum Self, og den giver mulighed for at lære mere af sit “hele selv” at kende.
Indrømmet: Det er ikke alle der får den wow-oplevelse af den øvelse. Jeg har ikke engang selv fået den wow-oplevelse af den øvelse. Faktisk falder jeg i søvn hver eneste gang jeg laver den. (Altså ikke med deltagerne på workshoppen, men når jeg selv gør det ;-)). Og sådan er det med de Hemi-Sync-øvelser. Man får det man er klar til. Jeg er åbenbart ikke klar til den endnu. Men af og til er der en deltager der er. Måske er du en af dem. Måske er du en af dem der falder i søvn (men så får mere ud af nogle andre øvelser).
Det er altid spændende for mig, men kan selvfølgelig være dybt frustrerende for dem der deltager. For man vil helst ikke gå glip af noget, og især vil man helst ikke være gået glip af det man kan se i øjnene på den deltager der kom tilbage fra et bjergtagende møde med sig selv. Og her er jeg som facilitator så nødt til at bruge en sætning jeg i mange år har været frustreret over at blive mødt med: “Stol på processen”.
Men jeg må bare sande at det er sådan det er. Vi er nødt til at stole på processen. Der sker præcis det der skal ske. Udvikling kan ikke forceres. Spirituelle oplevelser kan ikke garanteres. Kunne jeg det, ville jeg sikkert have udsolgte workshops herfra og til år 2088. Men det kan jeg ikke. Det eneste jeg (næsten) tør garantere, er to dages total afslapning, hygge, ro og brugbare værktøjer.
Skal du med på workshop?
Læs alt om den her: Få adgang til dit fulde potentiale med Hemi-Sync
One thought on “Det der blik i øjnene …”