Giv slip, og nulstil: Livet med Hemi-Sync – dag 22

Jeg har arbejdet mere end jeg bryder mig om, den sidste uges tid. Eller rettere: Jeg har arbejdet mere med noget der ikke lige er min store passion, end jeg bryder mig om. Men nu er den største af opgaverne heldigvis klaret, så nu kan jeg igen kaste mig over de ting jeg synes er dejlige og spændende.

I dag har jeg dog virkelig haft brug for bare at nulstille systemet. Jeg har siddet i total stilhed det meste af dagen. Hverken computer eller bøger har trukket i mig. Bare stilhed.

Men én ting trak i mig, og det var øvelsen Release and Recharge. Det er en vidunderlig øvelse til at give slip og lade op (som titlen jo også siger) som findes i flere udgaver. Den kan ikke købes som enkeltøvelse, men findes i f.eks. Positively Ageless, Gateway Experience Wave I og Going Home. Og så er det en af de øvelser man kommer igennem på min weekendworkshop.

Den udgave jeg valgte i dag, har jeg fra SyncCreation – Joe Gallenbergers kursus i psykokinese.

Undervejs i øvelsen giver man slip på tre ting. Tre udtryk for frygt – hvilket i denne forbindelse skal forstås bredt som noget der hæmmer en lige nu.

Man forestiller sig at man åbner en kasse (som i denne øvelse er et symbol på ens “rygsæk” – den mentale og følelsesmæssige bagage man slæber rundt på), og så ser man hvad der dukker op når man letter på låget. Nogle gange kommer der meget konkrete billeder og minder frem, som man slet ikke er i tvivl om hvad betyder; andre gange kommer det noget så udefinerbart som “en sort klat” el.lign. Uanset hvad det er, så forestiller man sig at man tager det op af kassen og “bobler det væk – som bobler der stiger opad i vand”. Altså man slipper det, og så forsvinder det lige så stille ud af syne. Det er ikke vigtigt at man forstår hvad det er.

Når noget har sluppet, forestiller man sig at man fylder det “tomrum” der nu er, med ren, klar energi.

Nogle gange følger der gevaldige fysiske følelsesudladninger (som gråd) med når noget slipper; andre gange er man forholdsvis upåvirket, men føler sig alligevel lettere bagefter.

For at give dig et indtryk af hvad der kan dukke op og slippe, kan jeg fortælle dig hvad jeg oplevede med den i dag.

Som regel oplever jeg at de ting der dukker op, faktisk kommer op af min kasse. I dag føltes det mere som energier der steg op fra min krop, og de var særligt knyttet til hver deres chakra (eller område i min krop – jeg ved ikke om det var mine chakraer – og om man overhovedet har sådan nogle – men det gav mening mens jeg lå der).

Det første der dukkede op, var en stor sorg. Det var noget drama der havde forbindelse til mit parforhold, og en del af mig havde under øvelsen slet ikke lyst til at give slip på den del af min identitet. Sådan føltes det nemlig – som om det var et stykke af noget jeg bildte mig ind var mig. Som om jeg var bange for at miste noget hvis jeg gav slip på den del af min identitet. Min krop/stemme lavede grædelyde imens det slap, men der var ingen tårer. Det føltes bare som en rest af noget der ikke var virkeligt længere. Det havde lange tråde ned i mit solar plexus, og de blev trukket med op.

Området det forlod, blev derefter fyldt op med noget jeg opfattede som flydende krystal, og jeg blev varm der hvor det fyldte mig.

Det andet der dukkede op, kom fra mit rodchakra, og det var en frygt for altid at skulle være alene. Den slap ret nemt og lignede en stor vandmand der elegant steg opad i vandet.

Det tredje var en kold, hård isklump i højre side af mit hjerte. Det var ubehageligt at få øje på den, men rart  at slippe den. Den var lidt tung at få op, men så steg den op og smeltede på vej op, og mit hjerte føltes bagefter som en bæk der tør om foråret så vandet igen risler frit og flyder over.

Indimellem har jeg brugt denne øvelse hver dag i 14 dage, og hver gang har jeg følt mig gevaldigt “renset” bagefter. Den er virkelig god.