Lucide drømme og min oplevelse af spirituel demens

Jeg har kastet mig over lucid dreaming – på dansk klardrømme eller lucide drømme. Jeg har kendt til det i mange år, men aldrig dyrket det selv, for jeg har været mere interesseret i at få ud af kroppen-oplevelser (som jeg dog egentlig aldrig har arbejdet virkelig intensivt på, for så havde jeg nok haft flere af dem). Nu er jeg imidlertid begyndt at følge et onlinekursus der hedder Avatar Energy Mastery, og her bruges lucid dreaming som en platform for ud af kroppen-oplevelser – så blev det jo pludselig mere interessant. Jeg har skrevet om metoden her: Lucid dreaming – sådan gør du. Det jeg vil fortælle om her, er en af de første lucide drømme (af endnu meget få) jeg havde.

For at det giver mening, skal jeg kort nævne min far. Han døde i 1997. Siden har jeg jævnligt mødt ham i drømme (den almindelige slags), og han dukker altid op hvis jeg taler med nogen der har afdødekontakt. Det var hans død der gjorde at jeg overhovedet begyndte at interessere mig for disse ting.

Og så til min lucide drøm: Denne her nat for ikke så længe siden, lykkedes det mig at vågne i en drøm. Jeg befandt mig i et kælderrum af en slags, og jeg undrede mig over at jeg var sådan et trangt sted, for når jeg nu var vågnet, så havde jeg jo frihed til at flyve hvorhen jeg ville – så hvad lavede jeg dog der? En mand fortalte mig at det var mine egne tanker der begrænsede mig. I virkeligheden var jeg ikke i et lille rum, jeg begrænsede mig selv i at fylde mere og være fri. Denne her mand begyndte så at lave noget energiarbejde på mig, og efterhånden som væggene omkring os blev mere og mere usynlige, kunne jeg pludselig se at det var ham – min far!

“Jamen, far, det er jo dig!”, jublede jeg med et stort smil. Han sendte mig et lidt undrende smil. Da han var færdig med sit energiarbejde, gik jeg over til ham. “Ih, far, må jeg give dig et stort knus? Det er så længe siden”. Selvfølgelig måtte jeg det, men imens vi krammede, grinede han og rystede på hovedet og sagde “Søde Anja, sådan reagerer du hver eneste gang du ser mig, og vi ses jo hele tiden. Næsten hver nat.”

Der gik det op for mig hvordan det må føles at være dement. Jeg kom til at tænke på min mormor som til sin 80-års fødselsdag med jævne mellemrum kiggede på mig (og det samme med de øvrige familiemedlemmer) og udbrød “jamen, er det ikke bette Anja??” – og jo, det var det, men jeg havde jo været der hele aftenen. 🙂 Og her i min klardrøm stod jeg så og sagde til min far – som jeg åbenbart er sammen med hele tiden: “Jamen, far, det er jo dig!”. Og han har haft samme oplevelse som jeg havde med min mormor dengang.

Så måske vores vågne timer her i det fysiske i virkeligheden er der hvor vi drømmer. I den åndelige verden har vi simpelthen hukommelsestab – indtil vi vågner. Og lucid dreaming er en måde vi kan vågne på.

Jeg fortsætter mine bestræbelser på at vågne i mine drømme, og jeg skal nok dele når jeg oplever noget spændende. Del gerne dine egne oplevelser i kommentarfeltet herunder.