De seneste dage er der kommet grumme afsløringer frem om en populær (i hvert fald i de kredse jeg kommer) tantraskole. Mit indlæg skal ikke handle om dét specifikt, for det er jeg ikke særlig involveret i, men sagen har givet mig lyst til at understrege hvor vigtigt det er at vi mærker efter selv hvad der er det rigtige for os.
Kender du det at du har noget på fornemmelsen, men du er fristet til at gå imod fornemmelsen, for du har egentlig ikke rigtig noget at have den i? Sådan har jeg indimellem haft det. Jeg har altid bildt mig ind at jeg ikke havde nogen særlig god intuition. Det baserede jeg på at andre som jeg var sikker på måtte have en meget bedre intuition (eller de sagde det selv), fornemmede noget helt andet end mig.
Først de senere år er det gået op for mig at det faktisk var min intuition der var den skarpe. På egne vegne, altså. Jeg kan ikke afgøre hvad der har føltes rigtigt for andre. Men jeg har igen og igen overrasket kunnet konstatere at min intuition talte højt og tydeligt, og at den ikke tog fejl. Bl.a. om den (u)nævnte tantraskole. Jeg har altid mærket at jeg ikke skulle den vej, selv om mange jeg kendte, glade og begejstrede gik den. Men også mht. andre ting, relationer, jobs …
Det kan være svært at mærke hvad der er intuition, og hvad der er ego. Folk der vil overbevise os om at følge dem, kan udnytte netop dét: Vores frygt for at vi lytter til egoet uden at være klar over det. De udfordrer os måske på vores mod: “Hvad er du bange for? En ægte modig/spirituel/oplyst/mand/kvinde ville gå med – du er nok ikke klar”. Men nogle gange er det virkelig modige at sige nej tak, også når det vi står overfor, glitrer og skinner som guld, og alle andre melder sig ind i en klub vi gerne ville være medlem af (både bogstavelig talt og i overført betydning). Men siger mavefornemmelsen nej, så lad være.
Jeg udbyder selv spirituelle kurser med potentielt vilde og udviklende oplevelser, og jeg undersælger dem nok lidt – af frygt for at være eller blive opfattet som en af de pågående typer der er overbevist om at min måde er den rigtigste måde. Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at holde op med. Altså at undersælge dem. Og måske derfor er det mig ekstra magtpåliggende at få sagt: Husk nu at mærke efter selv!
Læs og hør alt hvad du kan komme til, om den metode der tiltaler dig. Spørg nogen du stoler på, hvad de synes om det. Spørg på Facebook om folk har hørt om det, og lyt – igen med din egen intuition intakt – til eventuelle advarsler. Og lovprisninger. Lyt til det hele, og træf så dit valg fra hjertet. Noget lyder skummelt eller for godt til at være sandt, men man kan mærke med hver en celle i sin krop at man skal det. Andet lyder helt vidunderligt, men alle celler skriger at man skal holde sig væk. Lad cellerne bestemme hvad du gør. De gode, varme, saftige celler der passer på dig. Ikke som et panser, men som en kærlig kraft der skærmer dig mod det der ikke er dig.
Jeg tror ikke på fejltagelser, så går man imod sin intuition, kommer man højst på en omvej. Dem lærer man meget af. Men det er nu sjovere at lære af glæde end af smerte.
