Trossystemterritorierne

Jeg skrev i forrige indlæg om hvordan nogle mennesker (eller sjælsaspekter) kunne komme til at sidde fast efter deres fysiske død. Har du ikke læst det, kan du læse det her: Hvad er fastlåste sjæle – og hvorfor kan VI hjælpe dem?

En måde at sidde fast på jeg ikke nævnte i det indlæg, er når man havner i trossystemterritorierne. Det er et langt og kringlet ord, men det handler om at vores overbevisninger har stor indflydelse på hvor vi kommer hen.

Bruce Moen nævner flere af dem han har udforsket, i sine bøger, og en af øvelserne på hans workshop, går også ud på at besøge sådan et.

Det kan være en slags helveder for folk der har en bestemt adfærd – ikke som straf, sådan som de fleste af os kender “helvede”, men fordi deres adfærd er så stærk at den trækker dem sammen med andre der har samme adfærd. Bruce beskriver f.eks. et helvede for det vi i dag nok ville kalde narcissister, hvor alle manipulerer hinanden, og et helvede for tyve, hvor alle stjæler fra hinanden.

Det kan også være en slags himle (som i bøgerne bliver kaldt “hule himle”) for folk af en bestemt religion, f.eks. kristne der havner i lige præcis den himmel de havde forestillet sig de ville ende i når de opførte sig som de skulle. En af historierne handler om en som havde været i sådan en himmel. Han fortalte at det ganske rigtigt var et vidunderligt paradis, men at bagsiden var at beboerne stadig skulle indordne sig under de strikse regler de levede under på jorden, for ikke at blive smidt ud. Så det var ikke så paradisagtigt når det kom til stykket.

Så her sidder folk altså også fast, men de er ikke isolerede som dem jeg tidligere skrev om, og de er ikke nødvendigvis triste og bange. De er bare udelukkende i selskab med mennesker som tror på det samme som de selv gør, og de er begrænsede i deres udfoldelsesmuligheder. Men de ved det typisk ikke, og fordi de ikke nødvendigvis kan se at der mangler noget, kan de være noget sværere at fremdrage.

Men hvad er så egentlig virkeligt?

Et logisk spørgsmål man kan stille sig selv, er om ikke også det vi tror er “det rigtige sted” at komme hen når vi dør – stedet hvor vi bliver mødt af vores kære der døde før os – også bare er et trossystem? Og jo, det mener jeg er særdeles sandsynligt.

Måske har du set det foredrag jeg tidligere har lagt op med William Buhlman? Der taler han om at vi ikke absolut behøver at søge hen i “parken” hvor vi møder dem der døde før os, men også bare kan gå direkte til vores eget højere selv – hvis vi ellers er bevidste nok i dødsøjeblikket.

Den bevidsthed kan vi netop få ved at øve os på at besøge de steder mens vi er fysisk i live, og Bruces metode er den nemmeste jeg kender til. Metoder som ud af kroppen-oplevelser og lucide drømme kræver særlig dedikeret træning for de fleste, men Bruce brugte det han kaldte “fokuseret opmærksomhed”, og den metode kræver ikke andet en villigheden til at bruge sin forestillingsevne.

Hvis du vil lære det, så tilmeld dig kurset her:

Hvad sker der efter døden? – fra tro til viden

Og ja, det hele foregår på dansk! 🙂

Udforsk din bevidsthed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.