Jeg skulle lige til at lave mit motionsprogram i dag da mit underliv gik totalt i kramper. Ja, nu bliver jeg altså lidt kropsligt intim: Jeg fik menstruationssmerter.
Jeg kunne ikke noget som helst andet end at lægge mig ned, men det gav mig jo en oplagt mulighed for at prøve en cd jeg ganske vist har prøvet før, men aldrig hvor jeg faktisk havde brug for den, nemlig Pain Management.
Det er en guidet afspænding på 45 min. som guider en til at slappe helt af i kroppen og falde i søvn. Nu var jeg nærmest lige stået op, så jeg faldt ikke i søvn, men hørte at stemmen siger en masse til ens underbevidsthed (ikke lavere end at man godt kan høre det. Monroe Products bruger ikke at lægge noget ind man ikke kan høre – hvis man altså er vågen).
Man får et par beroligende og smertelindrende funktionskommandoer (ord/korte sætninger man kan sige til sig selv mens man fokuserer på det ønskede resultat), så jeg anbefaler dem der køber den, at de også hører den en gang igennem i vågen tilstand, så de lige kan notere sig hvad det er de efter øvelsen har mulighed for at gøre.
Normalt bliver man på Hemi-Sync-øvelser vækket til sidst – det gør man ikke i denne, så man skal lige være opmærksom på at sætte en alarm hvis man ikke bruger den til at falde i søvn med om aftenen.
Da jeg vågnede bagefter, var smerten gået over. Som de kvinder der læser dette indlæg, måske også har erfaret, så var jeg dog bagefter ret sensitiv og lidt groggy. Derfor lavede jeg mig en kop kaffe (jeg skulle have lavet te, for kaffen var faktisk alt for skrap) og satte mig i sofaen bagefter med Angel Paradise i baggrunden. Den virker virkelig blødgørende, beroligende og helende på mig.
Det er jo en af de få smerter, vi mænd ikke kan sætte os ind i. Jeg har dog hørt fra flere, at det kan være særdeles ubehageligt. Jeg ved, at ex-konen tog p-piller for netop at modvirke de smerter, så en spand god karma herfra.
Stadig sejt, at du holdt fast i at skrive dit daglige indlæg i serien, så klap dig selv på skulderen, Anja. 🙂