Jeg vil til Virginia at bøje skeer

Jeg hører ellers ikke til dem som går og drømmer om at rejse – jeg har det glimrende herhjemme – men der er én ting jeg drømmer om, og det er at komme tilbage til Monroe Instituttet. Jeg tog deres Gateway Voyage i 2008, og det var så vidunderligt at jeg lige siden har ønsket mig at komme tilbage og tage et kursus mere. Det er især kurset MC2 – Manifestation and Creation Squared – jeg drømmer om.

På væggen i stuen i Nancy Penn Center, som er det ene af instituttets kursuscentre, hænger der en ramme med bestik som folk har bøjet på MC2. Ja, altså ikke bøjet ved hjælp af deres fingerkræfter alene, men ved at blødgøre metallet ved tankens kraft. Jeps, ligesom Uri Geller. Og det er ikke fake! De får også el-pærer til at lyse uden el og frø til at spire. Det lyder fuldkommen vanvittigt, jeg ved det – det er lige præcis derfor jeg gerne vil opleve det på egen krop! For er der noget der må kunne overbevise en om at man besidder en større kraft end man selv tror, så må det være sådan en oplevelse. Jeg vil ikke lære det for at kunne vise andre et cirkustrick (som de alligevel vil tro er fup), men for at få bekræftet min egen overbevisning om at vi mennesker er i stand til meget mere end vi tror. Og det er selvfølgelig også det kurset i sidste ende går ud på. At bøje skeer er ikke hovedformålet. Det er kun et middel til at få et håndgribeligt bevis på at vi kan påvirke den fysiske virkelighed på måder vi ikke umiddelbart tror.

Det er muligt der findes kurser i det andre steder, måske endda i Danmark, men Monroe Instituttet er bare noget særligt for mig, og jeg tilbage. Desværre koster det omkring 20.000 kr. at komme af sted (1995 $ for kurset, og så er der jo flyveturen frem og tilbage), så det bliver ikke lige nu, men jeg skal nok komme af sted en dag. Jeg kunne selvfølgelig også bare tømme kontoen og tage af sted i den overbevisning at jeg så snildt kan manifestere pengene når jeg kommer hjem, meeeeeeeeen så stærk er jeg alligevel ikke i troen – endnu. 😉

Her er en lille video der viser hvordan det foregår på et kursus. Det er ikke fra Monroe Instituttet, men instruktøren er uddannet hos dem, kan jeg se

Og ja, der ligger også videoer derude med skeptikere/tryllekunstnere der viser hvordan man gør det som fupnummer, men bemærk at deres skeer bare får et lille bøj – de bliver ikke vredet rundt som på ovenstående video – eller nedenstående billede fra CD-udgaven af kurset

Bøjede skeer og gafler

4 thoughts on “Jeg vil til Virginia at bøje skeer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.