≡ Menu

Gratis spirituelt onlinekursus

Den første spirituelle bog jeg læste, var en bog af Louise Hay, og jeg har siden bibeholdt min begejstring for hende. Hendes forlag Hay House har en rigtig god radiostation som jeg af og til lytter til, og jeg kan anbefale at abonnere på deres nyhedsbrev. For nylig annoncerede de et gratis onlinekursus som jeg lige vil reklamere for her. Kurset hedder “The Heal Your Life Online Course: Transform Your Life… Inside and Out!“, og du kan læse nærmere og bestille adgang ved at klikke på linket. Her får du dog en hurtig oversigt (Bemærk at alle udsendelserne sendes live kl. 1 om natten, dvs. hvis der står torsdag, kan du høre det live kl. 1 natten til fredag):

Tirsdag d. 9. marts (er overstået, men kan bestilles gratis her)
Doreen Virtue
Lesson 1: Divine Guidance from the Angels
Doreen fortæller hvad man kan bruge englene til, og udsendelsen indeholder et par dejlige englemeditationer.

Torsdag d. 11. marts (er overstået, men kan bestilles gratis her)
Alan Cohen
Lesson 2: Recharge Your Soul
Om at lytte til sin indre stemme og finde glæden i sig selv. Indeholder en god lille øvelse til at træffe beslutninger. En metode jeg selv tit har brugt, men det var godt at blive mindet om den. 🙂

Tirsdag d. 16. marts (er overstået, men kan bestilles gratis her)
Jorge Cruise

Lesson 3: The Belly Fat Cure with
Om hvordan man slipper af med mavefedtet ved at droppe sukker (også det naturlige sukker i frugt osv.)

Torsdag d. 18. marts (er overstået, men kan bestilles gratis her)
John Holland
Lesson 4: The Spirit Whisperer

Om at være medie, om livet efter døden og om at træne sine psykiske evner. Indeholder en øvelse/meditation der skulle lukke op for dem. Han kalder den “Raising the power”.

Tirsdag d. 23. marts (er overstået, men kan bestilles gratis her)
Kate Somerville

Lesson 5: Complexion Perfection

Som titlen siger: Om at få flot hud. Synes ikke det var sååååå interessant, men måske kan det bruges hvis man leder efter den rette behandling til ens hudproblem. Noget der er meget sympatisk, er at hun ikke bare anbefaler sine egne produkter (som vist ikke fås i Danmark?), men fortæller hvad det er for aktive ingredienser man skal kigge efter i andre produkter.

Torsdag d. 25. marts (er overstået, men kan bestilles gratis her)
Louise Hay
Lesson 6: You Can Heal Your life
Louise er som altid dejlig at høre på. En udsendelse der varmt kan anbefales (men jeg er også fan ;-)) Meget af det hun siger, er næsten ordret magen til indledningen til bogen “Jeg kan”, men det er også en rigtig god grundbog, så hør det og lær eller få genopfrisket de basale retningslinjer for positive bekræftelser.

Tirsdag d. 30. marts (er overstået, men kan bestilles gratis her)
Wayne Dyer
Lesson 7: The Shift to a More Purposeful Life
Om at finde meningen med sit liv og se det hele i et større perspektiv.

Torsdag d. 1. april (er overstået, men kan bestilles gratis her)
Richard Brodie
Lesson 8: Getting Past OK
Bl.a. om hvordan man finder hoved og hale i alle de meddelelser man bliver bombarderet med dagligt, både fra reklamer og fra andre mennesker, og mærker efter hvilke der er sande for en selv. Og om at finde ud af hvad man vil med sit liv så man er i stand til at bevæge sig fra et okay liv til et liv man er rigtig tilfreds med at leve.

Udforsk din bevidsthed
{ 5 comments… add one }
  • henriette weber 14. marts 2010, 08:32

    wow – det skal jeg da lige lytte til =) super

  • Pia 16. maj 2010, 19:11

    øv, det er allerede fjernet igen…

  • Anja Lysholm 18. maj 2010, 23:04

    Æv æv. 🙁 Måske dette link kan hjælpe lidt på det? promos.hayhouse.com/experienceyourgoodnow/bonusgifts.php – der er i hvert fald Louise Hays del af udsendelsen til download. 🙂

Leave a Comment