Jeg så et videoklip i går der fik mig til at tænke på en ting: Selvudviklingskurser og vores grunde til at tage dem. Jeg har skrevet lidt om det før, det med at lægge værktøj på værktøj i den mentale værktøjskasse i håb om at denne gang bliver alting godt.
Min erfaring med selvudviklingskurser – dem der rykker noget – er at de ikke løser noget som helst. Altså på kort sigt. De sætter nærmere en proces i gang som ganske vist er en vej mod løsningen, men i en længere periode efter sådan et kursus, kan alting faktisk blive (eller i hvert fald føles som) det rene kaos.
På videoen her, som var den der fik mig til at tænke på det, kan du se Martin Taylor fortælle om hvad det satte i gang at besøge Monroe-instituttet i 2008.
2008 var også året hvor jeg selv besøgte instituttet første gang, og jeg vil ikke sige at det direkte var med et håb om at få løst noget. Det var mere min nysgerrighed efter at se stedet og prøve kurset som jeg havde læst så meget om i Monroes egne og Bruce Moens bøger. Men jeg kan ikke sige mig fri for at der også lå en forhåbning i mig om at få store åndelige oplevelser som kunne give mig livsændrende åbenbaringer der ville føre til et lyst, rigt og gnidningsfrit liv helt uden frygt og usikkerhed. (Ha!)
Det der sker på sådan et kursus, er for ganske få (er det mit indtryk) lige netop det. For os andre sker der små, subtile ting, som dog ofte viser sig at være langt større end vi i første omgang tror. Mit liv har bestemt heller ikke været det samme siden på trods af at jeg i forhold til de historier jeg havde læst fra folk der havde besøgt stedet, “kun” fik ganske “små” glimt af noget der kunne betragtes som åbenbaringer om mit liv. Siden har jeg opdaget at alene det at betragte noget som “kun”, “småt” og “bare”, er noget der kan lukke ned for ens ikkefysiske sanser. Men mere om det i et kommende indlæg. 🙂
Skulle videoen her have givet dig lyst (og ikke frataget dig modet!) til at se hvad en Hemi-Sync-workshop kan sætte i gang hos dig, er du så hjerteligt velkommen på en af mine. Klik her for at se hvilke jeg har i kalenderen.
Kærlig hilsen
Anja
