Inden for den metode til udforskning af bevidsthed jeg underviser i, opererer vi med begrebet “mind awake, body asleep” – altså “sindet er vågent, men kroppen sover” – en tilstand der også kaldes Fokus 10.
Du kender den nok godt. Det er den tilstand lige før du (eller rettere dit sind) falder i søvn, eller lige før du vågner, hvor du kan få den tanke “gad vide om jeg overhovedet kunne bevæge min krop nu hvis jeg prøvede”. Kroppen er faldet i søvn eller er ikke vågen endnu, men du er ved fuld vågen bevidsthed. Hvis ikke du har tænkt over den tilstand før, kan du begynde at lægge mærke til den fremover.
Men jeg mangler et begreb for den modsatte tilstand. Kender du den? – hvor kroppen er stået op, går i bad, spiser morgenmad, men sindet er ligesom sleeeeet ikke med endnu. 😉 (Okay, den præcis modsatte tilstand af Fokus 10 er nok søvngængeri, faktisk, og det er dog ikke det jeg er ude i her.)
Sådan en morgen havde jeg i morges. Jeg havde viiiiirkelig bare brug for en blød landing. Mit hoved kørte nærmest bare i tomgang med det jeg havde kørende da jeg sov. Så jeg vækkede mig selv med blid, blid musik. Normalt kører P8 Jazz i min radio, men i morges greb jeg ud efter The Music of Graceful Passages.
Jeg har skrevet det før mange steder, og jeg skriver det gerne igen (og igen): Det er den smukkeste og mest hjerteåbnende cd jeg kender. Jeg elsker den!
Jeg hørte den stille hjemme i stuen inden jeg tog på arbejde, og jeg havde den i ørerne helt til København. Først lidt i ni begyndte mit sind at vågne rigtigt.
Er du en af os halvgamle der endnu bruger cd’er, kan du købe sådan en hos mig her: The Music of Graceful Passages
