Hvad betyder det at tro på et liv efter døden?

At tro på at vi lever evigt, er noget der uvægerligt kommer til at påvirke hele ens livsholdning. Troen på evigt liv er så at sige grundholdningen for alle andre holdninger. Nogle ting bliver ganske ubetydelige når man ser verden på den måde. Andre ting kommer til at betyde alt. Min påstand er slet ikke at ikke-troende ikke har eller kan have samme livsværdier (det kender jeg nemlig mange der har), men da jeg kun kan vide hvad der er sandt for mig, må jeg nøjes med at beskrive hvad jeg tror mine egne overbevisninger har af betydning for mit liv. Der er selvfølgelig for meget til at et enkelt blogindlæg kan dække det, men her er noget af det væsentligste.

Karma

Troen på livet efter døden indebærer som regel troen på begrebet karma i en eller anden form. For mig har karma ikke noget med straf at gøre. Det er altså ikke sådan at fordi jeg gør noget grimt, så skal jeg straffes, og derfor sker der noget tilsvarende grimt for mig. Det handler mere om at “lige tiltrækker lige”, og at ens handlinger virker som en boomerang pga. en kosmisk “lov” om at alting bevæger sig i cirkler. Dvs. at hvis jeg sender noget skidt ud, så rammer det mig i nakken, og det samme hvis jeg gør noget godt.

Alle gør det bedste de kan – godt og ondt eksisterer ikke

Jeg tror på at jorden er en skole. Vi er her for at lære noget (kærlighed), og først når vi har lært det, forlader vi den fysiske livscyklus. Og det er ikke nok “bare” at lære det, vi skal forstå alle aspekter af det, alle konsekvenser, og leve det. Derfor er det nødvendigt at vi både har liv som offer og morder, fattig og rig, nærig og gavmild, sultende og overspisende osv.

Vi er ikke alle på samme udviklingstrin, og derfor vil nogle gøre ting andre aldrig kunne finde på. For nogle er det at slå dyr ihjel bare naturens orden, for andre er det helt uforståeligt. For nogle er krig nødvendigt, for andre er det barbarisk. Der er ikke nogen der gør noget “ondt”. Alle gør det bedste de kan, set fra deres synspunkt. Uanset hvor ondt andre måtte synes det er, ligger der en eller anden god intention bag. Den kan være egoistisk, men man ser en eller anden “god” grund til at gøre hvad man gør.

Når døden ikke eksisterer for en, bliver et begreb som dødsstraf i øvrigt ret tåbeligt. Døden kan aldrig være en straf. I det hele taget ser jeg ingen grund til at behandle andre barbarisk fordi de har begået en barbarisk forbrydelse. Det er klart at folk der har vist at de er til fare for andre mennesker, må afskæres fra muligheden for at gøre mere skade, men jeg mener helt klart at samfundsopgaven ikke må være at straffe dem, men at undervise dem.

Der er ikke noget at være bange for

Mange mennesker er bange for døden. Jeg tror at hvis man er bange for at dø, så bliver man også bange for at leve.  Kan man give slip på den angst, så bliver man mere fri og heller ikke så bange for at miste. Hvis nogen man elsker, dør fra en, er sorgen knap så ubærlig. Et ”på gensyn” er ikke så forfærdeligt som et ”farvel” (men slemt nok, naturligvis – det skal bestemt ikke undervurderes “bare” fordi man ved man ses igen ;-))

Dette liv bliver ikke uvæsentligt

Man kunne mistænke at man bliver lidt ligeglad med dette liv fordi man ved at man får en chance igen (og igen og igen), og nogle længes måske endda efter “den anden side” fordi der er fred og man har et større overblik, men jeg synes det forholder sige lige modsat. Det ikkefysiske er ikke nødvendigvis bedre end det fysiske. Det er bare en anden tilstand som med tiden sikkert også bliver kedelig (lur mig om ikke det er derfor vi kommer tilbage hertil). Dette liv bliver ikke mindre vigtigt bare fordi det er et af mange. Tværtimod vil jeg have så meget ud af det som muligt og opføre mig så godt jeg kan, så ikke jeg skal tilbage og gentage nogle lektioner jeg burde have lært. På samme måde som det ville være dødssygt at skulle gå gymnasiet om fordi man ikke hørte efter i timerne. 😉

Men når jeg nu synes at det der virkelig betyder noget, er det liv vi lever lige nu og her, hvorfor ønsker jeg så at undersøge Efterlivet, tale med afdøde, guider og væsner fra andre dimensioner – er det ikke lidt ligegyldigt så? Ikke spor. 🙂 Læs i næste indlæg hvorfor det er interessant at “besøge” Efterlivet.

Her kan du høre podcastudgaven af denne (og det næste) indlæg: