≡ Menu

Det er så simpelt at det er svært at tro det

Hvilket plan arbejdede han fra? Det mentale plan? Det æteriske? Hvilket fokusplan skal man være i for at få kontakt til en afdød? Gik han ud af kroppen? Var det i virkeligheden klardrømme han havde? Hvilken Hemi-Sync-cd vil hjælpe mig derhen hvor han var? Er det bedst at sidde eller ligge ned? Hvordan får man nemmest en ud af kroppen-oplevelse?

Alt det får du måske lyst til at spørge om når du læser bøger som Bruce Moens. Vi læser om alle disse fantastiske oplevelser beskrevet i detaljer, og nogle af os begynder måske at overveje hvordan vi selv kan opleve det samme.

Og det er skam gode spørgsmål at stille hvis vi gerne vil sætte Bruces oplevelser ind i en forståelsesramme vi allerede kender og kan forholde os til. Derimod er de mindre brugbare når det kommer til faktisk at gøre det han gjorde.

Metoden

Heldigvis for os var Bruce en meget praktisk mand. Som han skrev i sin Afterlife Knowledge Guidebook: “Som ingeniør er jeg uddannet specifikt i at lede efter måder at gøre processer mere effektive, billige og mindre tidskrævende på.” Således skabte han den enkleste metode til at lære andre at gøre det han gjorde. Og det er så her det bliver tricky.

Han plejede at sige: “At lære at udforske vores efterliv er så nemt at det sværeste er at tro at du gør det.”

Og det er virkelig nemt. Faktisk kan jeg give dig metoden lige her:

  • Sæt dig i en behagelig stilling
  • Tag dybe, afslappende vejrtrækninger
  • Forestil dig frisk energi løbe oppefra og nedefra gennem din krop og rundt om dig
  • Føl kærlighed
  • Sæt en intention om at besøge den person du gerne vil kontakte
  • Bed om at der kommer en hjælper
  • Bed hjælperen om at føre dig hen til den du vil besøge
  • Tal med den person, og få nogle oplysninger du (forhåbentlig) kan få verificeret bagefter.

Så simpelt er det. En kort og kedelig beskrivelse af hvor simpelt det er (hvis du nogensinde kommer på en af mine workshops, så lover jeg at gøre det meget mere sjovt og interessant!), men ikke desto mindre: Det er bare dét.

Så her kommer den svære del: Hvordan ved vi at kontakten med vedkommende er virkelig??

Og det er her vi nysgerrige, har-læst-et-utal-af-bøger-om-emnet, venstre-hjernehalvdels-typer (som regel) begynder at gøre det indviklet for os selv. Vi prøver metoden, men arh, så nemt kan det ikke være, og så begynder vi at lede efter nøglen i den tilstand han befandt sig i. “Måske skal jeg bevæge mig mere ind i den mentale del af min aura. Måske skal jeg føle kærligheden stærkere. Måske skal jeg være på dette eller hint fokusplan. Måske er jeg ikke afslappet nok. Måske virker det bedre når jeg ligger ned. Måske skulle jeg påkalde en ærkeengel i stedet for bare en almindelig hjælper.”

Men det er de forkerte steder at lede efter den nøgle. Nøglen befinder sig i den allersidste del af metoden: Få nogle oplysninger du (forhåbentlig) kan få verificeret bagefter.

Og det er her det bliver sårbart. Det kræver mod. Og mit gæt (eller min projektion) er at det er derfor de fleste af os giver op og aldrig rigtig slipper af med vores tvivl.

Sådan får du verificerbare oplysninger, og derfor kræver det mod

Spørg en du kender, om du må få navnet på en afdød du ikke kendte, men som de kender godt, kontakte denne person og se om du kan få en besked til dem og andre oplysninger der kan bekræfte din oplevelse.

De fleste (jeg vil gætte på og foreslå at du kun spørger folk der ikke vil tro du er blevet vanvittig) vil sikkert sige ja og give dig navnet på en forælder, et barn, en bror, søster, ven eller bedsteforælder.

Så langt så godt.

Så går du i gang med metoden. Du kontakter den afdøde og får et indtryk af deres omgivelser, deres udseende, hvad de lavede i deres fysiske liv, hvordan de døde, og du beder dem om at vise eller fortælle dig noget som kan bevise for personen der gav dig navnet, at du virkelig havde kontakt med dem.

Og så kommer den sårbare del: At sætte dig ned med din ven og fortælle hvad du sansede. Og at risikere at tage fuldstændig fejl. Ikke bare fordi din ven måske håbede på at få bekræftet at deres kære lever videre, og du vil nødig skuffe dem, men også fordi du – medmindre du er den robuste type med virkelig højt selvværd – sikkert vil føle dig som en fiasko.

Desuden: Når intet kunne verificeres, hvad så? Hvad hvis det sker de første 10 gange du gør det? Hvor længe kan du holde til nederlag før der dukker noget beviseligt op? Og ikke bare en lille ting du kan rationalisere væk (som vi ofte gør efter noget tid), men en ordentlig bid der ikke kan afvises?

(En note her som jeg vil skrive mere om i et andet indlæg, og som jeg underviser i på Bruces workshop: Vær opmærksom på at din ven som gav dig navnet, måske ikke er særlig åben for det du fortæller, af alle mulige grunde, og det kan være du faktisk har mange flere fuldtræffere end du tror!)

Husk: Bruce kæmpede med det her i flere år

Bruce var stædig, og han blev ved. Hvis du har læst hans bøger, vil du vide at vi skal et godt stykke ind i bog nr. 2 før han har den “rejse hinsides al tvivl” som gav ham vished. Det tog ham ca. 3 år:

“Jeg havde udforsket den menneskelige eksistens efter ”døden” i lidt over
tre år siden Lifeline-kurset. Mange af de oplevelser jeg havde haft, havde indeholdt oplysninger der i et eller andet omfang kunne verificeres. Men jeg havde altid haft en følelse af skepsis og tvivl, selv under de verificerbare oplevelser. En del af mig ville ikke overgive sig og nægtede at acceptere at mine oplevelser var virkelige. Den del af mig fornægtede muligheden for at jeg kunne udforske Efterlivet, fordi den holdt fast i en overbevisning om at sådan noget ikke fandtes. Man kan kalde det mangel på tillid eller ren og skær skepsis, men i et eller andet omfang havde jeg altid haft den tvivl
med mig.”
(En Rejse Hinsides al Tvivl, side 151)

Husk det når du begiver dig ud på din egen rejse. Det kom ikke nemt til ham heller. Det ser måske sådan ud når man læser hans bøger, med de er beskrivelser af flere års træning og efterrationalisering.

Vi er alle begyndere på et tidspunkt, så som med alt andet i livet: Sammenlign ikke dig selv med nogen der har arbejdet sig op til ekspertniveau, når du selv først lige er begyndt at bevæge dig ind på ukendt territorium. Bliv ved, og vigtigst af alt: Hav et åbent sind.

Tænk som en opdagelsesrejsende

Tilbage til de spørgsmål jeg lagde ud med. Jeg har ikke nemt ved det, men jeg prøver at give slip på hvad jeg tror jeg allerede ved om hvordan tingene burde eller må være. I det mindste når den “viden” faktisk er en overbevisning. Selvfølgelig er begreber meget brugbare når vi skal lære eller forstå noget, men jeg prøver indimellem at minde mig selv om at de også kan blokere for min egen erfaring.

For eksempel: Hvad nu hvis jeg forventer at se chakraer i klare farver fordi jeg har læst en masse bøger om at vi har sådan nogle, men jeg endnu har til gode at se dem selv? Det får mig måske til at tænke at jeg gør noget forkert. Måske bliver jeg endda så fokuseret på at prøve at se de chakraer at jeg går glip af noget der ville være meget mere interessant og vigtigt for mig.

Ved at forsøge (og fejle) i årevis på at gå ud af kroppen fordi jeg har læst i Robert Monroe’s bøger at det var sådan han foretog sine rejser, går jeg måske glip af en metode der er langt lettere at opnå. Bruces, for eksempel.

Kan du se hvor jeg vil hen?

Det er ikke fordi jeg ikke forstår behovet for at, nå ja, forstå hvordan noget virker, men jeg vil bare gøre opmærksom på at det sandsynligvis er den mindst effektive måde at gribe det an på.

I stedet bliver vi nødt til at gå praktisk til værks. Hvor skræmmende det end måtte være at risikere at se dum, prætentiøs eller amatøragtig ud – eller hvad det nu måtte være for en skyggeside der står i vejen for at vi kommer i gang.


Har du udenlandske venner der synes sådan noget her er spændende? Så kan du sende dem over til den engelske udgave af indlægget her: It’s so simple that it’s hard to believe we’re doing it

{ 0 comments }

Jeg skal til Italien – yay!

Jeg er blevet inviteret til Italien (Milano eller Rom – måske begge) til februar for at holde Bruce Moens Exploring the Afterlife-workshop. Jeg har hidtil kun holdt den workshop for en lille lukket gruppe da jeg boede i København, så det er en helt vild og vidunderlig mulighed jeg her har fået. Jeg glæder mig SÅ meget!

Af samme grund kan du fremover støde på en international hjemmeside af mig på engelsk, nemlig min nye side Exploring the Afterlife. Jeg har ikke tidligere haft nogen grund til at skrive om de ting på engelsk, men for en uges tid siden var jeg gæst i en Italiensk Facebook Live for dem som kunne være interesserede i workshoppen til februar, og det at høre deres mange interessante spørgsmål inspirerede mig til at begynde at skrive om det på engelsk også.

Jeg kommer næppe til at skrive noget på den side som jeg ikke også skriver på dansk her, så der er som sådan ingen grund til at følge mig begge steder, men så har du da et sted at linke hen hvis du kender en udlænding som er interesseret i Bruce Moens arbejde – og nu i mit. Det må du vældig gerne. Omend jeg også må tilstå at det prikker til hende den usikre Anja indeni at begive sig ud i at skrive om Moens arbejde på hans eget sprog på trods af at jeg har gjort det på dansk i årevis.

Jeg er så begejstret for hans undervisning, og jeg håber at kunne overbringe den på en måde hvor endnu flere mennesker vil få glæde af den i deres udforskning af Efterlivet. Hans metode er så praktisk og nede på jorden. Og det er måske derfor den passer så godt til mig. 🙂

{ 1 comment }

Interview with Bruce Moen

Bruce Moen og Anja LysholmIn 2010 I did this interview with my friend and teacher Bruce Moen.

The questions I asked him was collected from friends and followers through Facebook.

You can hear us talk about stuff like: How come the Afterlife is perceived so differently from person to person? What is the Afterlife like for someone who doesn’t believe in one? What is energy? Are there other civilizations out there? And much more.

He also talks about his Grandpa Project – a sort of “telephone” to the Afterlife, which turned out to be able to measure Reiki energy.

You may be surprised about what he has to say about the Big Bang.

And you can hear him tearing up as he tells a father how to communicate with his deceased son.

The whole interview lasts for 2 hours and 45 minutes, and there was so much more to talk about.

You can either listen to the whole interview or one question/answer at a time if you prefer:

The whole conversation (2:45:45):

Tell us a little bit about yourself (4.10)

How come the Afterlife is percieved very differently from person to person? (25:41)

What’s the Afterlife like for those who don’t believe in one? (15:11)

A father asks “Will I have another go with my son who died 19 months ago?” (26:16)

Is a person who keeps the dark side away, a whole and balanced person? (22:39)

What is energy? (18:32)

Are there other civilizations out there? (29:51)

Is it dangerous that scientists try to recreate the big bang? (23:22)

The guide mentioned to contact a deceased loved one can be found in Bruces first book Voyages into the Unknown and also on his website here: Guidelines for Afterlife Contact

The method described is what Bruce calls a retrieval, but you can use the same method to “just” get in contact with someone you know.

✿ Bruce Moen died on the 14th. of November 2017. ❤

I was certified by Bruce to teach his 2 day Exploring the Afterlife workshop. Contact me at anja@uforklarbar.dk if you want me to teach it in your city.


Dette indlæg blev udgivet på dansk i 2010 og findes her: Lyt til et interview med Bruce Moen

{ 0 comments }

Intensive oplevelser gør overbevisninger til viden

Et citat af Robert Monroe lyder: “Læringens dybde står i direkte forhold til oplevelsens intensitet”.

Citat af Robert MonroeJeg tænker tit på det i forbindelse med f.eks. folk der har haft nærdødsoplevelser. Spørger du dem om de tvivler på at det de oplevede, var virkeligt, lyder svaret ofte: “nej, det var faktisk hyper-virkeligt – mere virkeligt end det vi opfatter som virkelighed”.

De ting vi kun læser om, sætter sig som overbevisninger. De ting vi oplever direkte på egen krop og sjæl, sætter sig som viden.

Vil du lære Monroes metode til at udforske bevidstheden selv og gøre dine overbevisninger til viden? Så kom med på min Hemi-Sync Excursion Workshop

Det kræver absolut ingen andre forudsætninger end nysgerrighed.

{ 0 comments }

Det sværeste er at det er så let

I dag ville Bruce Moen være fyldt 70 år (han døde i november sidste år). Jeg er dybt taknemmelig for at han var min lærer, og at jeg nåede at arbejde sammen med ham i 12 år – om oversættelsen af hans bøger og arrangement af hans workshops i Danmark. Det ved jeg at rigtig mange har haft glæde af.

Op til og under hans sidste workshop i Danmark i 2015 underviste han mig i at undervise i weekendworkshoppen “Udforskning af Efterlivet”. Vi manglede sådan set bare at jeg skulle holde den året efter mens han var til stede og kunne holde sin 2. workshop bagefter, men det nåede vi ikke.

Jeg skabte mit eget

Det sidste års tid havde jeg ikke så meget kontakt med ham som tidligere  (ikke af nogen anden grund end at tiden bare gik med andre ting). Kort før hans død holdt jeg for første gang den workshop jeg selv har skabt på baggrund af hans undervisning, “Kursus i afdødekontakt – du kan selv“, og jeg var så utrolig rørt over resultatet at jeg følte trang til at dele det med ham.

Så jeg skrev en længere mail hvor jeg fortalte ham hvordan det havde været. At jeg – lige som jeg vidste at han var i starten – havde været nervøs for hvad i alverden det nu var jeg havde kastet mig ud i. Været bekymret for om folk nu overhovedet fik kontakt. Men det gjorde de selvfølgelig. Og det blev en vidunderlig og meget rørende dag. Jeg fortalte ham hvor taknemmelig jeg var for alt det han havde lært mig.

Jeg vidste godt at han var syg (det har han været i mange år), og jeg havde hørt at det var ret alvorligt nu, så jeg anede faktisk ikke om han var frisk nok til at få og læse min mail, men af sted skulle den.

Jeg fik svar med det samme. Et svar fuld af opmuntring, kærlighed, en blåstempling af mit arbejde og en varm stolthed over hvad jeg havde brugt hans arbejde til. Og så en invitation til at besøge ham og hans kone i Florida. Så var det da ikke lige op over med ham, tænkte jeg glad. Men 5 dage efter – bogstavelig talt mens jeg stod med min kuffert og var på vej til England for at deltage på Monroe-instituttets Lucid Dreaming-kursus – fik jeg besked fra hans kone om at nu lå han for døden. Få dage senere, den 14/11, var han død.

Der er næppe mange der har været så godt forberedt på rejsen som han – nysgerrig rejsende i Efterlivet som han var, og jeg ved at han ikke havde spor imod at skulle af sted (bortset fra at han var ked af at “forlade” sin elskede kone). For ham selv var det ikke en trist begivenhed, for han vidste hvad der ventede.

Jeg fortsætter med at føre hans gode og vigtige arbejde videre på min egen måde, og jeg er sikker på at han følger med endnu. Faktisk tror jeg jeg vil “tage min egen medicin” og benytte hans fødselsdag til at få en snak med ham derovre. 🙂

Hvis du kunne tænke dig at lære metoden, så kan du finde den i mit lille e-kursus her: Kontakt til afdøde – du kan selv

Det svære ved at det er nemt

Det er ikke særlig svært. Og dog. Som han sagde: “Selv om begreberne, teknikkerne og øvelserne er simple, er vejen til Viden om Efterlivet på en gang simpel og kompleks. Jeg ynder at sige at det at lære at udforske vores efterliv er så let at det sværeste er at tro på at du gør det!”

Og det er virkelig sandt! Det er lige så let at kommunikere med en afdød som at tænke på hvad du fik til morgenmad i går, men netop nemheden gør det svært. Det kræver (nogle gange – andre gange er du bare ikke i tvivl!) gentagelser, øvelse, indsamling af oplysninger. Jo oftere du gør det, desto mere forsvinder tvivlen.

For Bruce tog det flere år at slippe tvivlen. Så længe behøver det ikke tage for dig. Prøv! Læg tvivlen på hylden – bare i de 45 minutter øvelsen varer – og se hvad der sker. Du vil sandsynligvis opdage at det er nemmere end du troede.

{ 0 comments }

Den største illusion

Det citat af Robert Monroe jeg oftest ser delt, er det her:

Den største illusion er at menneskeheden har begrænsninger“The greatest illusion is that mankind has limitations”

Det har han udtalt på baggrund af sine egne, sine kollegers og kursisters adskillige bevidsthedsrejser der viste ham at de fysiske rammer vi lader os begrænse af, er en illusion. En meget overbevisende en, må man sige, men dog en illusion.

Få er heldige at gøre sig den erfaring uden at “arbejde for det” gennem meditation eller andre bevidsthedsudvidende aktiviteter.

Hvis du kunne tænke dig at komme i en tilstand hvor den erfaring er mulig, så kan Hemi-Sync være det fartøj der hjælper dig ud af illusionen. Det er et vildt værktøj – og samtidig så blidt at det absolut ikke tvinger dig i en tilstand du ikke har lyst til at være i. Men for mange virker det som en længe savnet nøgle til den dør vi ved findes til vores (større) bevidsthed.

Som din “turguide” kan jeg ikke fortælle dig hvad der er bag din dør, for det er ikke nødvendigvis det samme som er bag min (måske er du klar til at se meget mere end mig, så det ville også være synd at begrænse din oplevelse ved at lægge min egen henover som rejsemål), men jeg kan vise dig døren og give dig nøglen.

Du kan selvfølgelig også selv (Hemi-Sync kan købes af enhver), men der er flere fordele ved at gøre det sammen med andre – især i den setting som min to-dagesworkshop er:

Det er en kæmpe hjælp at:

  • gøre det i en gruppe fordi gruppeenergien og samtalerne har det med at få tingene til at accelerere (en gruppe er hos mig ikke særlig stor – som regel 2-5 personer, og det er nok)
  • have en hjælper (mig) til rådighed – en som kender turen og vejen uden om blokeringerne, en som holder lommelygten når det virker mørkt og tåget, og som kan vise hvor lyskontakten sidder, så du ikke selv skal famle i blinde 🙂
  • gøre det i 2 dage i træk fordi dit ego ikke får lov at holde paraderne oppe så du ikke kan åbne døren – det bliver kørt lidt træt, og det er der en mening med.

Jeg kan intet garantere på sådan en rejse, men jeg kan fortælle at de 100 jeg foreløbig har ført igennem, samstemmende har fortalt om en interessant tur og en kropslig afslapning de ikke tidligere har oplevet. Og ganske mange har også oplevet at komme ud af den fysiske illusion.

Læs her hvad tidligere deltagere har udtalt: Udtalelser om min weekendworkshop

Den næste rejse tager vi d. 3. og 4. marts (2 af pladserne er taget). Læs om workshoppen, og tilmeld dig her.

Du kan se i min kalender hvad jeg ellers har planlagt. Der er bl.a. en alternativ messe i Korsør, et foredrag (om noget helt andet) i Aalborg og en 1-dagsworkshop om afdødekontakt (med en man selv har mistet).

Husk at du ALTID kan ønske en dato og et sted der passer dig. Jeg hører meget gerne fra dig hvis du er interesseret i mine aktiviteter, men bare ikke lige kan få tid og sted til at passe med dine ønsker. Måske har du ligefrem selv lyst til at arrangere en workshop el.lign.?


Du finder mine guidede meditationer, cd’er med Hemi-Sync, e-bøger og kurseruforklarbar.dk

Du kan købe Hemi-Sync til download her

{ 0 comments }

Gratis meditation i Korsør – hvorfor og hvordan?

Hemi-Sync-workshop

Jeg er blevet spurgt til mine gratis Hemi-Sync-meditationsaftener om torsdagen: Hvordan foregår det? Et andet spørgsmål jeg endnu oftere får, er: Hvorfor er det gratis??

Jeg starter med det første:

Hvordan foregår det?

Folk kommer kl. 20, og så starter vi med lige at få en kop kaffe eller te (bruger man mælk, skal man selv have lidt med, for jeg har kun plantemælk i køleskabet) og præsentere os for hinanden hvis vi ikke har mødt hinanden før.

Jeg fortæller så hvilken Hemi-Sync-øvelse jeg har valgt denne aften. Oftest vil jeg dog spørge først om nogen har et bestemt tema de kunne tænke sig at det handlede om – det kunne være healing, parforhold, chakrabalancering, afspænding, tidligere liv, manifestation, succes, selvværd, kreativitet, efterlivet, vejledning m.m. – men hvis ikke, så har jeg valgt en på forhånd. Hvis der er noget særligt man skal være opmærksom på ved den, så gennemgår jeg lige hvad den handler om.

Så slår vi nogle madrasser ud og lægger os ned (dem der hellere vil sidde op, kan blive siddende), man tager et tæppe over sig så man ikke fryser undervejs, og evt. en lille pude over øjnene så man lukker af for lyset. Man tager hovedtelefoner på (det er vigtigt for virkningen af Hemi-Sync – se mere om hvordan Hemi-Sync virker, her), og så sætter jeg øvelsen i gang. Jeg har alt udstyr – man skal bare medbringe sig selv og sin nysgerrighed.

Øvelsen er en guidet meditation på engelsk. Folk der ikke er så gode til engelsk, oplever typisk at de får noget ud af øvelserne alligevel fordi Hemi-Sync virker uanset, og man kan gætte sig til det man ikke forstår, når jeg har forklaret forløbet inden. Det gør jeg ekstra meget ud af hvis der er folk med der ikke forstår engelsk ret godt (hvis de ønsker det).

Øvelserne varer ca. 40 minutter. Man kan som ny tro at “det er sørme længe at skulle sidde/ligge stille”, men ens tidsfornemmelse undervejs er typisk “i uorden”, så det føles ikke som så lang tid. Desuden er Hemi-Sync formidabelt til at få ens krop til at slappe fuldkommen af, så man kan ligge meget længere end man måske tror inden!

Efter øvelsen kommer vi stille og roligt til os selv igen og sætter os sammen over kaffen/teen, og så snakker vi om hvad (om noget) vi oplevede undervejs. Der er ingen deletvang – man har altid lov at holde sin oplevelse for sig selv. Nogle gange skal tingene lige synke ind før man har lyst til at dele. Det kan også være man bare faldt i søvn, og det gør heller ikke noget. Så fik man da en tiltrængt lur. 🙂

Ca. kl. 21.30 skilles vi igen.

Nu til det andet spørgsmål:

Hvorfor er det gratis?

Lad mig starte med at sige: Man har altid lov at smide en 20’er til kaffen eller mere hvis man har det skidt med at jeg gør det her gratis. Jeg har absolut ingen forventninger om det – jeg mener det når jeg siger at det er gratis – men jeg tager det heller ikke ilde op hvis du gerne vil betale noget. Folk har det forskelligt med at give og modtage. Det skal gerne føles godt for alle at være med.

Men hvorfor er det så gratis? Det er gratis fordi det jeg gør her, er en tradition jeg følger inden for den uddannelse jeg har taget i USA.

Folk der har været på kursus på Monroe-instituttet (som er det sted jeg er uddannet og selv tager på kursus så ofte jeg kan slippe af sted med det), savner ofte at kunne dele deres oplevelser med ligesindede når de kommer hjem. Derfor er der opstået det de kalder “Local Chapters”, altså lokalnetværk hvor folk mødes og lytter til Hemi-Sync-øvelser sammen.

Nu er der ikke ret mange her i Danmark der har været på Monroe-instituttet, men en del har været på mine weekendkurser, og de skal også have et sted at møde ligesindede. Så det jeg indbyder folk til her, er altså mit “Local Chapter” i Korsør. Mine kursister bor så over hele landet og ikke lige omkring mig, så mit netværk ville ikke eksistere hvis jeg ikke holdt det åbent også for folk der ikke lige har været på kursus hos mig. Og jeg vil gerne selv have sådan et netværk.

Så selv om jeg fungerer som “Local Chapter Leader” og altså er den der lægger viden, udstyr, lokale og øvelser til, så er jeg også “bare” en begejstret Hemi-Sync-bruger der gerne vil dele min begejstring med andre nysgerrige.

Det er altså ikke noget jeg gør for at sælge noget, og ingen bliver prakket noget på når de er her. Jeg har cd’er og workshops til salg, og det kan man ikke undgå at få øje på da vi befinder os i mit lille kursuslokale, og man er da altid velkommen til at købe noget når man er her, men der foregår ikke noget aktivt salg fra mig.

Ofte er der andre selvstændige der synes det er helt forrykt at jeg gør sådan noget gratis, og tager det som et udtryk for at jeg ikke respekterer mig selv, min tid og mit “produkt”. Jeg synes personligt det er ærgerligt at man som selvstændig absolut skal kommercialisere alting og aldrig gøre noget gratis eller “gratis med det formål at sælge noget andet”. Ud over at undervise i at udforske bevidstheden ved hjælp af Hemi-Sync og naturligvis tage penge for de workshops fordi det er mit arbejde, så har jeg også en helt personlig passion og begejstring for det, og det er den jeg får lejlighed til at dele med andre her. Den del gør jeg gerne uden at tjene penge på det.

Hvor tilmelder man sig?

Jeg har en Meetup-gruppe til formålet. Jeg opretter som regel også Facebook-events for at sprede budskabet, men jeg har erfaret at man ikke kan stole på Facebook-tilmeldinger, og derfor har jeg lavet Meetup-gruppen som du kan tilmelde dig her: Gratis meditation med Hemi-Sync

Det er vigtigt for mig at jeg kan regne med tilmeldingerne så jeg ved hvor meget udstyr jeg skal gøre klar, og hvor meget kaffe og te jeg skal lave. Derfor skal tilmelding ske i gruppen. Det gør også at andre tilmeldte kan se hvem der kommer.

Hvor mange kommer der?

Nogle gange er vi kun 2, andre gange 4 og sjældnere 6-7 stykker. Jeg aflyser ikke selv om vi “kun” er to, men kan du se på Meetup at du er den eneste tilmeldte, og synes du det er for kedeligt, så siger du det bare til mig, og så aflyser vi – værre er det ikke. Det plejer dog at være ganske hyggeligt at være få, og det gør jo ingen forskel for øvelsen vi laver sammen. Men det er også en af grundene til at jeg vil have tilmeldingerne samlet der: Det hjælper på folks lyst til at dukke op, at de kan se at der kommer andre.

Jeg håber det var svar på de spørgsmål du måtte have om mine gratis aftener. Har du flere, så skriv til mig på anja@uforklarbar.dk, eller meld dig ind i Meetup-gruppen og spørg mig der.

{ 0 comments }

Det blide trip – bevidsthedsrejser uden stoffer

Jeg lærte et nyt ord forleden: Tripsitter (fordi jeg så en video med Mette Glargaard og Fanny Brandt.) En tripsitter giver tryghed undervejs for en person der tager et bevidsthedsudvidende stof.

Fanny beskriver hvad hun gør som tripsitter, sådan her på sin hjemmeside: “… jeg er tilstede sammen med dig, mens du tager på din indre rejse (på et stof du selv har anskaffet), og jeg tager hånd om alt det praktiske, såsom at have styr på musik og lave the eller passe bålet (hvis det er udenfor), udover at være der som støtte og rejsefælle i den udstrækning du har behov for.”

Jeg har aldrig brugt bevidsthedsudvidende stoffer, så dette indlæg er hverken ment som en advarsel eller en anbefaling. Jeg ved intet om det. Men hvis jeg endelig skulle prøve det, ville jeg bestemt benytte mig af sådan en som Fanny.

Når jeg finder begrebet interessant for mig – og for dig med interesse i bevidsthedsrejser – er det pga. tryghedselementet.

Jeg kan ikke kalde mig tripsitter. Slet ikke. Men jeg er for nylig begyndt at se mig selv som en slags turguide. “Rejseleder” er måske et mere dansk ord, og selv om “leder” kan fortolkes anderledes, så får det mig til at tænke på en chef – en der styrer andre mennesker – og det gør jeg ikke. Jeg faciliterer.

Hvorfor skal du bruge mig som turguide?

En af udfordringerne ved bevidsthedsrejser kan være at føle sig tryg nok til at give helt slip på sine fysiske omgivelser. Som jeg har forstået det, er fordelen ved psykedeliske stoffer o.lign. at man ikke har noget valg – uanset hvor meget modstand ens ego måtte gøre, så kommer man af sted. Sådan er det overhovedet ikke på de rejser jeg faciliterer.

Jeg bruger Hemi-Sync, og det er et meget blidt hjælpemiddel – ikke noget der kan tvinge dig i en bestemt tilstand. Men hvis omstændighederne er til det, og du kan give nok slip, kan det give dig nogle særdeles kraftfulde oplevelser som kan være decideret livsændrende.

Og det er her jeg kommer ind i billedet som facilitator: Jeg sørger for de trygge omgivelser, de varme tæpper, den rette musik, at du har noget at drikke, at teknikken virker, at du ikke bliver forstyrret undervejs osv. Alt sammen noget der kan gøre det meget lettere for dig at give slip end når du ligger alene derhjemme.

Bliver du på rejsen ved med at rende ind i blindgyder, er jeg også den der blidt kan pege dig i den rigtige retning. Jeg har – kedeligt nok for mig, men godt for dig nu – årelang erfaring med at “fare vild”, falde i søvn, klikke ud, og hvad man ellers kan opleve af uønskede fænomener på sin indre rejse, og derfor (og i kraft af min uddannelse på Monroe-instituttet) har jeg en god værktøjskasse vi kan plukke af undervejs.

Hvorfor bruge Hemi-Sync?

Mange oplever at have meget svært ved at meditere. Det er sandsynligvis bare et spørgsmål om tålmodighed (og måske også om ikke at være helt på det rene med hvad meditation faktisk er), men har man ikke tålmodigheden, er Hemi-Sync et helt genialt hjælpemiddel. (Du kan se min video om hvad Hemi-Sync er, her – hvis du ikke allerede har set den.) Med Hemi-Sync kan man på ½ time komme i en tilstand som man uden Hemi-Sync skal have mediteret i mange år for at opleve. Bemærk at jeg skriver kan. Det sker ikke for alle lige med det samme, men for mange.

Hvorfor ikke bare gøre det alene – jeg kan jo købe cd’er til formålet?

Det har jeg skrevet en længere artikel om tidligere. Du kan læse den fulde artikel her, men hovedpunkterne er:

  1. Du får det gjort (på et kursus kan du ikke udskyde det til i morgen)
  2. Modstand (alene bruger du sandsynligvis alt for kort tid på det)
  3. Vejledning (det denne artikel handler om)
  4. Gruppeenergi og værdien af andres oplevelser (dine rejsefæller har stor værdi undervejs)
  5. Forankring (derhjemme er det alt for nemt at afskrive det hele som indbildning og ikke få arbejdet videre med det)

Jeg vil gerne have dig som turguide – hvad gør jeg så?

Du tilmelder dig en af mine weekendworkshops. De foregår i Korsør, men jeg holder dem meget gerne over hele landet, så hvis du ikke kan komme til mig, så lad os arrangere noget sammen der hvor du bor.

Klik her for at læse meget mere om weekenden – og hvad andre har sagt om den

 

 

{ 0 comments }

Binaural beats – lidt til de nørdede

Den amerikanske fysiker Tom Campbell var med til at opfinde/udvikle Hemi-Sync sammen med Robert Monroe. Han anbefaler stadig binaural beats (som teknologien kaldes) i sin undervisning. Her fortæller han om teknologien, så hvis du gerne vil dykke lidt mere nørdet ned i emnet, kan videoen varmt anbefales.

Hvis du ikke vil arbejde med det selv, kan jeg være din turguide. Læs mere om det her.

{ 0 comments }

Jeg deltager i øjeblikket i et forløb hvor “sårbarhed” er ugens emne, og det får mig selvfølgelig til at reflektere over min egen, men også over den sårbarhed jeg ser i andre. Især når det handler om et af de emner jeg beskæftiger mig med: Afdødekontakt.

Du har måske læst om min guidede meditation (som nærmere er et minikursus) til at få kontakt med en afdød. Ellers kan du læse om den her: Kontakt til afdøde – du kan selv.

Det jeg ser i manges øjne når jeg fortæller om den, er først et drømmende blik der siger “hvor ville det være dejligt at få kontakt igen” – men så kommer sårbarheden i blikket, og det er som om drømmen lukker lidt ned igen. Ikke af manglende tro på at det kan lade sig gøre, men af det jeg tolker som en frygt for at få rippet op i sorgen igen.

Det føles utrolig sårbart at lukke op igen for noget vi måske har brugt flere år på at lukke ned for. Men – uden at jeg skal gøre mig til sorgekspert, og du skal altid lytte til din egen mavefornemmelse – der ligger også en utrolig stor gave i den sårbarhed!

Min erfaring er at hvis jeg lukker ned for sorgen og savnet, så er jeg også nødt til at lukke en lillesmule ned for kærligheden. Jeg kan ikke elske helt og frit hvis en del af mig er bange for at lukke helt op af frygt for mere sorg og savn. Sårbarheden og kærligheden hænger uløseligt sammen.

hvis du mærker en (måske bare lille) “hårdhed” indeni ved tanken om at få kontakt til en afdød – en lille frygt for at blive ked af det – en følelse der får dig til at skubbe tanken væk – “nej, det vil jeg ikke lukke op for igen” – så ligger der måske i virkeligheden en skat begravet under den.

Følelser er ikke farlige. Det er langt “farligere” (for vores samlede velbefindende) at lukke af for dem. At have fuld adgang til hele registret, giver større frihed.

Nu relaterer jeg det lige til afdødekontakt her fordi jeg selv opdagede for mange år siden da jeg fik personlig kontakt til min far, hvor befriende det var – lige dér under de tårer der helt naturligt kom – at mærke kontakten og kærligheden igen. Det er ikke den der gør ondt, men den barriere jeg skærmer mig mod sårbarheden med. Det gælder også i kontakten med de fysisk levende – og i alt hvad vi gør.

På Facebook har jeg lige delt et opslag af Majbritte Ulrikkeholm hvor hun utrolig smukt beskriver den gave der ligger i ikke at skærme sig, men at byde sårbarheden velkommen. Det kan jeg varmt anbefale dig at læse her: Majbritte om sårbarhed

Kærlig hilsen
Anja

P.S. Lige det med afdødekontakt: Du behøver ikke gøre det alene hvis dét føles alt for sårbart. Du kan gøre det sammen med mig, eller du kan gøre det sammen med en anden som har lyst til at komme i kontakt med den samme person. Selvom sådan en guidet meditation du har købt, ikke må sendes til gud og hvermand, så er det altså helt i orden at høre den sammen med andre, og i dette tilfælde kan det være rigtig dejligt og trygt at gøre. 🙂

{ 0 comments }