Jeg fik for nogle dage siden en et spørgsmål på min Facebook-side (som du meget gerne må “synes godt om” her :-)) fra Anne som ville vide om jeg opnåede at komme til de forskellige fokusplaner da jeg var på Monroe-instituttet, eller om jeg ikke oplevede tingene så klart som Bruce Moen. Mit svar lød (forkortet): “Ja, det gjorde jeg. Jeg havde nu ikke de vilde oplevelser (a la Moen) – måske mest fordi jeg var der i den mest stressede tid i mit liv nogensinde, og jeg faldt faktisk i søvn under de fleste af øvelserne. Det i sig selv var jo ret frustrerende, men til gengæld var resten af opholdet så fænomenalt at jeg har længtes efter at komme tilbage lige siden.”
Annes spørgsmål fik mig til at tænke på en ting der er vigtig for mig at pointere for dem der overvejer en tur til Monroe-instituttet eller en af Bruce Moens workshops – eller en af mine når jeg går i gang til næste år: Pas på at du ikke spænder ben for dine sanser ved at forvente at opleve noget bestemt.
Hvis der er noget der kan blokere for oplevelser, er det forventninger. Folk som Bruce Moen og Robert Monroe oplever og beskriver ting på deres måde, og hvis man tænker “det er dét jeg gerne vil opleve”, så blokerer man måske for at opleve ting på sin egen måde. Vi sanser alle sammen forskelligt. Nogle er meget visuelt anlagt, andre mere auditivt, andre igen oplever bare at have en viden om ting uden at se eller høre noget som helst. Vi har også forskellige grader af nysgerrighed og forskellige formål med at være her og med at udforske vores bevidsthed, og vi har forskellige erfaringsgrundlag. Alene derfor vil vores oplevelser kunne være vidt forskellige, men det gør jo ikke nogles oplevelser mere valide end andres.
Hvis to mennesker tager til Paris, vil de også opleve byen helt forskelligt. Den ene er måske meget udadvendt og tager rundt på små cafeer og snakker med folk til livlig musik, hvor den anden er mere indadvendt og tager på museer og udstillinger for at fordybe sig stille i sin egen oplevelse af kunsten. De to har begge været i Paris og haft skønne oplevelser, men vil kunne fortælle vidt forskellige historier om byen til andre. Og tager en tredje så til Paris med en forventning om f.eks. at opleve snak og musik som den første, men er overhovedet ikke en person der naturligt opsøger de steder hvor det findes, ja, så vil vedkommende måske vende en smule skuffet hjem – men kunne have haft en pragtfuld tur hvis han havde været åben for at finde sine egne skønne steder i Paris. Kan du se hvor jeg vil hen? 🙂
I sammenligning med de oplevelser Bruce Moen har beskrevet i sine bøger, kunne jeg måske nedtrykt konstatere at jeg ikke oplevede en skid da jeg var på Monroe-instituttet. Men det passer ikke. Jeg oplevede små og meget subtile ting som gjorde at jeg f.eks. traf en livsændrende beslutning som har vist sig meget vigtig for mig. Og opholdet i sig selv var ovenud fantastisk.
Det minder mig om at jeg faktisk aldrig har fået skrevet et indlæg om hvad jeg oplevede dengang. Det har jeg fået lyst til at gøre nu – omvendt kan det jo så give dig nogle uheldige forventninger til hvad du selv kan opleve når/hvis du deltager i noget lignende. Uanset hvad, må opfordringen herfra ubetinget lyde: Slip så vidt du kan, alle dine forventninger om hvad du kan, skal eller bør opleve når du tager på rejse i din bevidsthed. Så er chancen for at du oplever noget som helst, væsentlig større.
3 thoughts on “Spænd ikke ben for dine sanser”