En holdning jeg tit møder i forbindelse med mit arbejde med at formidle værktøjer der kan bruges til f.eks. ud af kroppen-oplevelser og afdødekontakt, er at “uha, den slags skal man ikke selv lege med, for man risikerer at lukke op for noget man slet ikke kan styre”. Og jeg bliver vist altid lidt tung i ansigtet når jeg møder den. For ja, der er da – i princippet – en risiko ved alting! Men der er meget ved den holdning (frygt) der ikke stemmer overens med hvad jeg – og ofte dem der giver udtryk for den – ellers tror på. F.eks.:
- Der findes ikke uheld – vores udvikling er selvvalgt og planlagt inden vi kom.
- Man får kun det man er parat til.
- Der findes i virkeligheden ikke godt og ondt – kun kærlighed.
Og ja, det er selvfølgelig skidenemt at sige til en der pludselig står ansigt til ansigt med en skræmmende oplevelse: “Bare rolig – der findes i virkeligheden ikke noget ondt, og du får kun det du er parat til – det er bare udviklende.” Men altså …
Det åndelige er ikke “noget særligt”
Der er en tendens til at ophøje det åndelige til noget meget fint, meget farligt, noget man skal have “særlige gaver” for at beskæftige sig med, noget kun få udvalgte kan komme i kontakt med. Sandheden er – undskyld, MIN sandhed er: Vi ER ånd. Der er i realiteten ikke nogen “åndelig verden” der står i modsætning til en “fysisk verden”. Der er ikke noget “højere” eller “lavere”. Der er forskellige steder i bevidsthed. Ligesom der er Frankrig, og der er Danmark. To forskellige steder – det ene ikke bedre end det andet, men man kan opleve forskellige ting der, og folk der bor der, taler forskellige sprog. Der er månen, og der er jorden. Der er forskellige fysiske vilkår afhængigt af om vi befinder os det ene eller det andet sted. Det ene sted kan vi f.eks. trække vejret, det kan vi ikke det andet sted (uden at have udstyr på til det, i hvert fald).
Og det er da en virkelig god ide at forberede sig på at besøge et andet sted, så man ved hvad man kan risikere at møde, og kan tage sine forholdsregler. Men at afholde sig fra at tage til Frankrig fordi nogen man kender, engang blev røvet i en baggård der, er fjollet hvis man virkelig drømmer om at se Frankrig. Måske skal man bare holde sig fra baggårde eller kun besøge dem i dagslys eller tage en stedkendt franskmand med.
Hvis du hører om nogen der er blevet kørt over af en bil, betyder det så at du skal afholde dig fra at gå ud i trafikken? Nej, men måske du bare husker at se dig godt for. Farer lurer sådan set allevegne. Det betyder ikke at alt er mere farligt end det er ufarligt.
Det er ikke stort anderledes med udforskning af andre bevidsthedsplaner. Hvis det var enormt farligt, burde du faktisk ikke engang meditere, for alene det kan lukke op for rum i dig selv du ikke anede du havde. Men meditation er der sjovt nok ingen (som jeg har mødt, i hvert fald) der advarer imod. Jo, man kan høre advarsler om at meditere “for meget”. Men kan man ikke gøre alting “for meget”? Det er sundt at løbe – måske – hvis man ikke gør det for meget. Det er sundt at spise fisk – måske – hvis man ikke gør det for meget. Det er sundt at drikke vand – måske – hvis man ikke drikker 60 liter om dagen. Alt med måde. Brug din sunde fornuft både i det fysiske og det ikkefysiske, så skal det nok gå.
Din sindstilstand påvirker dine oplevelser
Jeg siger altså ikke at du ikke skal “passe på”, men du skal gøre det fra et godt og rart sted i dig selv – ikke ud fra frygt, for det du tænker, er det du tiltrækker. Bemærk at det ikke betyder at du tiltrækker noget ondt hvis du er bange! Det betyder bare at det du oplever, sandsynligvis vil gøre dig bange, også når der ikke er noget at være bange for.
Til sammenligning kan du måske huske første gang dine forældre lod dig være alene hjemme. Okay, jeg kan ikke vide hvordan det var for dig, men jeg kan huske at jeg selv var lidt bange selv om det også var spændende. Og det betød at alt kunne gøre mig forskrækket. En mørk skygge ovre i hjørnet lignede et monster, men når jeg fik tændt lyset, var det bare en trøje der lå på gulvet. Lyde af nogen der gik i mørket udenfor, betød helt sikkert at nu var der en ond mand der luskede rundt og om lidt ville komme ind og gøre fæle ting ved mig. I virkeligheden var det bare vores søde nabo der lige kom forbi for at tjekke om jeg var okay. Kan du se hvor jeg vil hen? I en ukendt situation hvor vi er utrygge, virker alting skræmmende, men når vi tænder lyset, eller når vi er overbevist om at her er ingen fare på færde, møder vi typisk ingen farlige ting.
Mine overordnede råd
- Hvis det ikkefysiske virkelig skræmmer dig, så lad være med at beskæftige dig med det – med mindre du er klar til at se din frygt i øjnene.
- Allier dig med en ven eller en underviser du er tryg ved, hvis det føles sikrest. I det hele taget er det godt at have nogen at dele sine oplevelser med. Find evt. et forum med ligesindede på nettet.
- Tag samme forholdsregler som du gør i den fysiske verden. Tro ikke på alt hvad nogen eller noget kommunikerer til dig. Mærk efter selv. Det er dig der bestemmer! Bare fordi nogen er i det hinsides, er de ikke absolut klogere end dig. Man bliver ikke pludselig oplyst bare fordi man går over på den anden side.
Og apropos autoriteter: Husk at ovenstående heller ikke nødvendigvis er skrevet af en der er klogere end dig. Jeg påberåber mig ingen ekspertstatus. Jeg videreformidler min egen erfaring og overbevisning. Og jeg ved at nogle anser mig for at være naiv på det her område, og det må de gerne. Mærk ALTID efter hvad der føles rigtigt for dig!
One thought on “Ud af kroppen-rejser og afdødekontakt – det skal man altså ikke selv lege med! (Eller skal man?)”