≡ Menu

Bliv en klar kanal for kreativiteten: Livet med Hemi-Sync – dag 23

Jeg startede dagen med Morning exercise. Jeg har før nævnt den, og det er en dejlig øvelse på 18 minutter hvor man bl.a. ser for sig hvordan dagen skal forløbe.

Under dagens styrketræning hørte jeg Elation. Normalt ville jeg høre In Motion til det, men i dag trængte jeg til lidt forandring.

Skriver i en notesbogJeg har brugt meget tid på at skrive i dag. Jeg skriver på et blogindlæg – måske bliver det til flere, for ordene flyder i alle mulige retninger, og jeg ved ikke hvad det ender med.

Jeg mærkede en form for blokering hvor jeg begyndte at tænke for meget, så jeg valgte at lave Hemi-Sync-øvelsen “Clearing the Channels” fra sættet The Creative Way. Den handler om at opløse gamle blokeringer for kreativiteten.

Jeg fik den indsigt at min kreativitet stopper når jeg gerne vil opnå et bestemt resultat med den. Hvis jeg f.eks. skriver for at opnå noget, så flyder min skrivning ikke. Den flyder når jeg skriver fordi jeg har noget på hjerte – ikke for at formidle noget bestemt til en bestemt person, men bare for at dele mine egne indsigter med dem der måtte have brug for dem.

Der dukkede en anden tanke op undervejs som ikke (direkte, men nok alligevel) havde noget med det at gøre, og det var om forholdet til en anden person. Tanken var at min kærlighed til mig er større end kærligheden til den anden. Den andens kærlighed til sig selv er større end kærligheden til mig. Og imellem os opstår et virkelig smukt rum at mødes i hvor der er plads til vores kærlighed til hinanden.

Om du kan bruge det sidste til noget, aner jeg ikke, men det første siger mig at jeg jo netop ikke skal tænke på dét, så derfor får du det med her. 🙂

 

Udforsk din bevidsthed
{ 5 comments… add one }
  • Henrik V Blunck 23. januar 2017, 04:09

    Ja, vores mavefornemmelser tager sjældent fejl. 🙂
    Men sikke dog en smagsforvirret person, hvis ikke han er ellevild med dig. Du er da blandt de mest inspirerende at læse – og uanset emnet har du altid noget godt at bringe med i diskussioner, artikler og klummer, så klap dig selv på skulderen, og giv den gas. Du fortjener kun det bedste.
    Det med skrivningen kan jeg kun nikke genkendende til. Jeg har det på præcis samme måde. Det er som regel kun overskriften jeg kender når jeg går i gang, og så går det bare løs på tasterne. Kvaliteten er bedre når man lader sin intuition styre udviklingen. Det skyldes nok dansk-undervisningen hvor man fik alle de dumme råd fra lærere, som aldrig selv har produceret noget. Selv hvis de har skrevet noget har det været meget få ting, og de er ikke altid bekendt med hvor forskellige vi alle er som forfattere.
    Ganske som man har mange læringsstile, så er skrivning ikke en bageopskrift. Det eneste man kan sige til folk er: åbn dit tekstbehandlingsprogram og kom i gang, eller find en blok papir, og få gang i kuglepennen. Nogle skriver bedst på den analoge måde, selvom det i vores digitale tidsalder virker fuldkommen antikveret.
    God dag herfra.

  • Anja Lysholm 23. januar 2017, 12:03

    Hov, hvor fik du det fra at den anden ikke er ellevild med mig? 🙂

  • Henrik V Blunck 23. januar 2017, 13:57

    Det var ordene: “Den andens kærlighed til sig selv er større end kærligheden til mig” der forvirrede mig. Kun glad for hvis alt kører. 🙂

  • Anja Lysholm 23. januar 2017, 20:36

    Nååh, men de startede også med “min kærlighed til mig er større end kærligheden til den anden” 😉

  • Henrik V Blunck 23. januar 2017, 20:57

    Jo, det så jeg godt bagefter. Beklager jeg drog en forhastet konklusion.
    Men som sagt, glad for tingene kører. Det fortjener du/I 🙂

Leave a Comment