Peter Russell er gæsteunderviser på Monroe-instituttet. Hvis du har været til en af mine meditationsaftener, har du måske hørt den guidede meditation med ham der hedder Wisdom in Essence.
Han har skrevet et fint indlæg på instituttets hjemmeside som jeg har fået lyst til at gengive her fordi det passer med min egen erfaring. Måske også din?
Oversættelse af Can Meditation Really Be Effortless? af Peter Russell
“Da jeg blev interesseret i meditation midt i 60’erne, fik jeg hele tiden at vide at det krævede stor psykisk disciplin og mange års træning. Indiske lærere havde sammenlignet sindet med et læs urolige aber som skulle tæmmes og holdes i ro.
Og min egen oplevelse syntes at bekræfte at det var sådan. Mit sind var fuld af tanker, og uanset hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ikke holde dem skak. Som så mange andre gik jeg automatisk ud fra at jeg ikke anstrengte mig nok; jeg havde brug for mere psykisk disciplin, ikke mindre.
Men et stille sind er ikke en sindstilstand der skal opnås. Det er en tilstand vi oplever når der ikke er noget at opnå. Det er sindet i dets naturlige tilstand, upåvirket af frygt og begær og de tanker de medfører. Når alt er okay i vores verden, føler vi os okay indeni. Vi er i ro.
Eller rettere: Det er sådan det burde være. Men selv når alle vores fysiske behov er opfyldt, og der ikke er nogen umiddelbar trussel eller fare, er vi sjældent i ro. For det meste lige modsat. Når vi ikke har noget at lave, begynder de fleste af os at kede os. Hvis nogen bringer os ud af balance, føler vi os måske forurettede i flere dage, uger eller endda år. Eller vi bruger måske timer på at bekymre os om situationer der kunne opstå, men sjældent gør det.
Sammen med sådan nogle følelser opstår en nærmest endeløs procession af tanker. De fleste af disse tanker handler om bekymringer om hvordan vi kan blive mere tilfredse, men ironisk nok er et bekymret sind per definition utilfreds. Det er menneskets sørgelige ironi. Vi er så optaget af at bekymre os om om vi kan føle fred i fremtiden, at vi ikke giver os selv en chance for at føle fred nu og her.
I betragtning af hvor nemt sådan nogle tanker dukker op, er det nemt at gå ud fra at de bør tæmmes og kontrolleres. Men den tilgang stammer fra den samme overbevisning som skabte den – den overbevisning at vi er nødt til at være i kontrol for at være i ro.
Derfor lyder det råd der gives igen og igen inden for forskellige meditationstraditioner:
- Når det går op for dig at du er blevet optaget af en tanke, så accepter det. Lad være med at dømme eller bebrejde dig selv. Det sker selv for de mest erfarne.
- I stedet for at følge tanken som du måske ville gøre i dit almindelige hverdagsliv, så flyt blidt din opmærksomhed tilbage til noget i nuet. I transcendental meditation kunne det være tanken om et mantra, i mindfullness følelsen af vejrtrækningen og i andre praksisser måske et visuelt billede eller følelsen af kærlighed.
- Lad din bevidsthed hvile i den oplevelse. Prøv ikke at koncentrere dig eller holde den fast. Åh ja, du vil sikkert falde hen igen. Men øvelsen går ikke så meget ud på at lære at blive i nuet, men derimod at vende tilbage til nuet. Hvis du falder hen hundrede gange, så er det hundrede muligheder for at øve dig i blidt at flytte din opmærksomhed tilbage til nuet.
Men selv da kan det at “prøve” eller “gøre en indsats” opstå på subtile måder. “Måske ville det blive nemmere hvis jeg lige tilføjede dette her eller fokuserede på dette her.” Noget af det er så subtilt at vi ikke engang bemærker at vi gør det. En svag modstand mod en oplevelse måske. Selv et lille ønske om at få en god meditation kan komme i vejen.
På det sidste har jeg udforsket måder at luge ud og opløse selv de mest subtile ønsker, anstrengelser og forventninger i meditation på. Motiveret af de entusiastiske tilbagemeldinger på disse nye tilgange fra både absolut begyndere og folk med mange års erfaring har jeg dem nu med som en fundamental del af min meditationsundervisning.”
Meningen med Peters artikel på den amerikanske side er selvfølgelig at det sidste afsnit skal gøre en nysgerrig så man tilmelder sig hans kursus “Effortless Meditation“, men vi danskere har jo liiiidt langt derover, så det er ikke min mening med at gengive artiklen her.
Min egen ikke spor skjulte agenda er at gøre dig opmærksom på at Hemi-Sync er det bedste redskab jeg kender til at give slip på tanker, ønsker, anstrengelser og modstand under meditation. Og vil du i gang med Hemi-Sync, er det mig der kan hjælpe dig. Det kan du læse mere om her: Hemi-Sync lydteknologi.
Og så synes jeg der er en anden vigtig ting at tilføje:
Meditation er ikke noget vi skal gøre for meditationens skyld. Jo, det er da også dejligt mens det står på, men det allerdejligste er nu den træning det giver en i at bekymre sig mindre i hverdagen. Derfor kan det anbefales at øve de 3 trin i den grundlæggende meditationspraksis han nævner, i alt hvad vi gør. Det er i hverdagen vi har glæde af at slippe bekymring, anstrengelse og modstand. 24 timer i døgnet. Ikke kun i de 20 minutter vi mediterer.
